La Santísima Trinidad De Paraná Og Jesús De Tavarangue Jesuit Missioner, Paraguay

Forfatter: | Sidst Opdateret:

I 1600'erne og 1700'erne konverterede jesuit-missionærerne med succes de fleste indbyggere i Rio de la Plata-bassinet til katolicismen. Jesuit missionærerne ankom til regionen Paraguay i 16th Century for at sprede kristendommen og beskytte de indfødte fra det amerikanske slaveri og kolonisering. De etablerede 30 missioner og bosættelser i de regioner, der nu er en del af nutidens Paraguay, Bolivia og Argentina. I Paraguay er Jesuit missionerne Trinidad og Tavarangue religiøse missioner oprettet af missionær kristne. UNESCO erklærede de to missioner som en del af verdensarvstederne i 1993.

5. Beskrivelse og historie -

Den første gruppe af Jesuit missionærer ankom til området omkring, hvad der nu er Tucuman, Paraguay mellem 1586 og 1587 på anmodning af biskop Alonso Guerra. De startede deres første missionærarbejde og opbygning af byer i missionerregioner i Paraguay og grundlagde tredive missionskontorer i områder, der tilhører nutidens Paraguay, Argentina, Brasilien og Bolivia. De dannede byer, som var selvforsynende i de indfødte lande og lærte guarani-sproget for at bruge det i litteraturen. Bortset fra viden og religion strukturerede de også regler for offentlig ordenlighed, kultur, uddannelse og samfund, som stadig har indflydelse på nutidens Paraguay.

4. Turisme og uddannelse -

Jesuit missionernes ruiner blev genopdaget næsten to århundreder efter udvisningen af ​​jesuitterne. Ruinerne, der startede som små seværdigheder, har udviklet sig til at være blandt Paraguays største turistattraktion steder. Blandt turistattraktionerne i lokaliteterne er vedtægter af berømte personligheder som de hellige og jomfruer, der er udskåret i polychromtræ. Deres egenskaber ligner stærkt dem fra de guaranske mænd og kvinder. De tjener også som referencekilder eller studerende, der lærer om Paraguay's historie og jøuiternes samfund.

3. Unikhed -

I modsætning til mange andre koloniale missionærer fra deres æra verden rundt ønskede disse jesuitters missionærer ikke at se de indfødte holde op med at praktisere deres traditionelle livsstil og vedtage europæiske skikke. I stedet kom de for at sprede kristendommen og beskytte folket mod den truende trussel om ankomsten af ​​det spanske koloniale system af Encomienda, som i det væsentlige var en form for slaveri. Folket bevarede mange af de guaranske traditioner og opfordrede dem til at dyrke deres indfødte yerba-kompis, som stadig er et produkt, der repræsenterer deres region i dag. De kombinerede indfødte elementer med kristne træk og symbolik, der udviser påvirkning af Bernini, Romerne og Græsk som en del af en banebrydende proces med assimilering. Deres missionskomplekser var knyttet til bosættelser, der danner en unik byplan.

2. Naturlige omgivelser, seværdigheder og lyde -

Jesuitterne havde en flair for kunst, og Jesu Tavarangues mission har udtryk for arkitektur, der kendetegnes af deres kombinationer af arkitektoniske stilarter, afspejlet i brugen af ​​skovlbue i de kristen-arabiske traditioner. Missionen i Santísima Trinidad del Paraná består af et kompleks af bygninger, der dækker et areal på omkring otte hektar. Den store stenkirke har en elegant kupol og en fantastisk dekoration, bygget i design af en milanesisk arkitekt Juan Bautista. Andre overlevende beviser omfatter en lille kirke, en skole, en arkade, kirkegårde, køkkenallokaler, cloche, indfødte huse og workshops.

1. Trusler og bevaringsindsats -

Stederne har overlevet som arkæologiske ruiner, efter at de blev forladt efter udvisningen af ​​jesuitterne fra Rio de la Plata regionen i 18th Century. Truslerne mod ejendommene er overvejende på grund af meteorologiske angreb som storme og tornadoer. Moderne samfund, der omgiver de to ruiner truer dem med urbaniseringstryk. Derudover er der trusler mod potentielt turisme pres, uarbejdsdygtige bevarelsesprocedurer, utilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer og mangel på ledelse og lovgivning. UNESCO erklærede de to ruiner som et kulturarv arvsted og deres ejerskab er hos det konservative og turisme agentur, som fører tilsyn med ejendomsforvaltningen. Der er også forskellige restaureringsprojekter undervejs, som har til formål at reparere de beskadigede bygninger. Verdensarvskomitéen besidder bevarelsesværker med henblik på bevarelse af ruinerne.