I en verden, der undertiden virker fuld af vold mod menneskeheden, kan det være godt at huske, at denne negativitet ikke er en konstant sandhed. Faktisk er det oftere end ikke, at fred og ikke-vold har ført til vellykkede revolutioner for forandring. Nedenfor ses et kig på 5 berømte ledere, der er kendt for deres fremme af ikke-voldelig protest mod uretfærdig behandling.
5. Dalai Lama
Dalai Lama er den åndelige leder af buddhister i Tibet og vigtig politisk leder. Over for en stærk modstand og truet med mord blev Dalai Lama og hans tilhængere tvunget til at flygte fra landet og nu bo i Dharamsala i det nordlige Indien. Herfra har disse individer etableret en alternativ tibetansk regering eller regering i eksil. Denne regering har skabt en slags lovforslag for andre tibetaner, der lever i eksil, som omfatter forsamlingsfrihed, bevægelse, ytringsfrihed og religiøs observation.
Dalai Lama var tro mod hans budskab om ikke-voldelig modstand, humanitær opsøgende og kærlighed og medfølelse for menneskeheden. Han rejser verden med at sprede offentlighedens bevidsthed om tibetanernes situation gennem bøger, konferencer, workshops og foredrag. I hver af sine offentlige forestillinger relayer Dalai Lama betydningen af religiøs tolerance og forståelse rundt om i verden. Hans plan for Tibets uafhængighed, kendt som Five Point Peace Plan, skitserer en fredelig tilgang til forsoning med Kina. I den foreslår han at Tibet eksisterer som et fristed for fredelig sameksistens og miljøbevarelse. Han blev en Nobel Peace Prize-modtager i 1989.
4. Martin Luther King Jr.
Martin Luther King, Jr. var en berømt ikke-voldelig borgerrettighedsaktivist og baptistminister. Han førte den fredelige modstand imod radseparationspolitikker i USA under 1950s og 1960s. Martin Luther King, Jr. fremmet ideen om race ligestilling og førte civile ulydighed protester og demonstrationer til at bekæmpe politisk uretfærdighed. Han rejste rundt om i landet og organiserede borgerrettigheder og demonstrerede taler. Hans mest berømte tale, "Jeg har en drøm", fremhævede ideen om, at alle mennesker kunne og burde en dag være lige som brødre. Han gav denne tale på August 28, 1963 på Lincoln Memorial i Washington, DC, der samler mere end 200,000 deltagere.
Han er ofte kendt for sin ikke-voldelige aktivisme, som medførte en betydelig ændring i amerikanske borgerlige rettigheder, hvilket førte til afskaffelsen af lovlig adskillelse af afroamerikanske borgere. Derudover er han ansvarlig for gennemførelsen af 1964-lov om borgerlige rettigheder og 1965 stemmerettighedsloven. Kongen blev tildelt Nobels fredspris i 1964. Han blev myrdet i 1968. Martin Luther King, Jr. fortsætter med at blive husket som en fredelig politisk leder, der dedikerede sit liv til at opnå social retfærdighed. En amerikansk føderal ferie er blevet etableret til hans ære og flere offentlige bygninger, skoler og mindesmærker er blevet opkaldt efter ham.
3. Mahatma Gandhi
Mahatma Gandhi er måske en af de mest ærbødige ikke-voldelige ledere i verden. Han førte bevægelsen til indiens uafhængighed fra Storbritannien, og hans fredelige protester er siden blevet rammen for ikke-voldelig civil ulydighed rundt om i verden. Han organiserede massive boykotter i hele Indien, herunder: opfordrer forældre til at stoppe med at tage deres børn til offentlig skole og fortalte indiske offentlige embedsmænd at stoppe med at arbejde for den britiske regering og anmode militære medlemmer om at træde tilbage fra deres stillinger og anmode borgerne om at holde op med at betale skatter og at nægte at købe britiske produkter. Han arbejdede også for at fremme fred mellem muslimer og hinduer.
På Gandhis mest symbolske handlinger var Salt marts, som førte demonstranter til at gå 240 miles til Arabianhavet for at fordampe havvand og samle det resterende salt, der tåbte de britiske saltlove. Marts begyndte med 24 folk og voksede til over 60,000, da de nåede havet. I 78-årene blev Gandhi myrdet af en anden hindu, der ikke troede på fredelig enhed med muslimer. Minde om Gandhi og hans form for fredelig civil ulydighed lever på, inspirerer og giver håb til marginaliserede samfund over hele kloden.
2. Jain Tirthankara Rishabhanatha
Rishabhanatha var den første undervisningsgud (Tirthankara) i jainismen i sin nuværende halvcyklus. Ifølge Indiens første vicepræsident viser optegnelser, at Rishabhanatha blev tilbedt for længe siden som det 1ste århundrede f.Kr. Han spillede en vigtig rolle i samfundsudviklingen i løbet af den tid og tilskyndede skiftet fra en stamme livsstil til en mere organiseret. Hans kongerike var kendt for at være venlig og fredelig.
På trods af at en krigs fysiske opstand er blevet husket, huskes Rishabhanatha for at fremme nonviolence og fred. Han menes at have levet en stærk livsstil, og Jainist-legende antyder, at han gjorde det i tusind år. I løbet af denne tid nåede han begge alvidelse og spredte jainismens budskab, hvilket er et af ikke-vold, ikke-besiddelse og ikke-absolutisme. Følgere af jainismen fortsætter med at følge denne livsstil, praktisere vegetarisme, bøn, meditation og fredeligt samspil med andre mennesker.
1. Gautama Buddha
Gautama Buddha, født Siddhartha Gautama i 6 århundrede f.Kr., var en åndelig leder, hvis lære grundlagde den buddhistiske religion. Han begyndte sit voksne liv ved at studere og praktisere forskellige religiøse læresætninger og leve en ascetisk (fraværende fra overbærenhed) livsstil. Dette førte til hans rolle som religiøs leder. Men i stand til at nå indre oplysning gennem sin asketiske livsstil begyndte Gautama at øve en mere moderat livsstil. Da dette hjalp ham til at nå en vis forståelse for sig selv og verden, begyndte han at undervise, at livet skulle bo i balance (kaldet "middelvejen") i stedet for i ekstreme former.
Søger svarene på hans spørgsmål om menneskelig lidelse, Gautama mediterede en nat, indtil han nåede ren oplysning. I dette øjeblik blev han kendt som Buddha og fortsatte med at lære, hvad han havde lært. Hans nye lære er kendt som den ottefoldige sti og de fire ædle sandheder. Disse er blevet fundamentet for buddhismen. Buddha fremmer enhed inden for hans tilhængere, så alle klasser, løb, køn og baggrunde kan deltage i bevægelsen. Hans mål om at afslutte menneskelig lidelse og nå frem til åndelig opvågning har været på at påvirke flere religiøse trosretninger samt åndelig litteratur og filosofiske lære.
