Når et land ændrer sit navn
Lande over hele verden har ændret deres navne gennem historien. Årsagen til disse ændringer varierer og kan forekomme efter at have opnået uafhængighed, på grund af en ændring i den politiske ramme eller med henblik på historisk nøjagtighed. Nogle gange er ændringer i landnavne kontroversielle, ikke bredt accepterede, eller både det forrige og det nuværende navn bruges samtidigt. Denne artikel tager et nærmere kig på et sådant tilfælde: navnet debatten mellem Burma og Myanmar.
Burmesisk sprognavn
Det officielle sprog i Myanmar, også kendt som Burma og Republikken Myanmariske Union, er burmesisk. For at forstå årsagen til navneforvirringen skal man først forstå det lokale sprog. I Burma er dette land henvist til ved at bruge et af to navne: Myanma eller Bama. Begge navne bruges også til at henvise til Bamar-folkene, en indfødte gruppe, der immigreret til regionen i det tidlige 9 århundrede e.Kr. og grundlagde det hedenske kongerige (undertiden kendt som Bagan Kingdom) i 849.
Udtrykket Myanma stammer fra det oprindelige ord Mranma; Over tid har den lokale dialekt ændret 'r'-lyden til en' y'-lyd. Ifølge burmesiske sprogregler anvendes dette ord skriftligt for at henvise til landet. Den ældste kendte skriftlige oversigt over dette ord går tilbage til 1102 AD.
Begrebet Bama, ifølge korrekt brug af det burmesiske sprog, bruges til talet kommunikation snarere end skrevet.
Historie af navneændringer
Siden Det Hedenske Kongerige regerede flere forskellige dynastier over dette land indtil de anglo-burmesiske krige, hvoraf den første varede fra 1824 til 1826, den anden fra 1852 til 1853 og den tredje i 1885. Storbritannien fik kontrol over området som følge af krigen. Som en britisk koloni og provins i Indien var denne region kendt som Burma, og dens hovedstad blev kendt som Rangoon.
Ved det nittende århundrede var en nationalistisk bevægelse udviklet, og en betydelig procentdel af burmesiske borgere ønskede uafhængighed fra Storbritannien. Som en del af denne bevægelse begyndte samtaler om, hvad landets navn skulle være, når uafhængighed blev opnået. Debatten var stort set opdelt mellem 20 navne: Myanma, navnet på det tidligere burmesiske rige og Bama, opfattes som mere kulturelt inkluderende.
Japan besatte regionen i anden verdenskrig og kalder det Bama. Dette land fik sin uafhængighed i 1948, 3 år efter krigens afslutning. Den nye selvstyrende regering besluttede at ringe til regionen Burma. Mange af de koloniale navne blev ændret i løbet af denne tid til at påtage sig mere traditionelle burmesiske navne. Rangoon blev for eksempel Yangon og forblev hovedstaden.
I 1974 blev Burma-unionen Den Socialistiske Republik for Burma, som reaktion på den voksende socialistiske ideologi kendt som den burmesiske vej til socialisme. Dette navn varede indtil 1988, da dets tidligere navn blev gendannet. I slutningen af 1988 indførte Den Socialistiske Republik for Burma Union en økonomisk krise, politisk ustabilitet og social protest. Militæret reagerede på at etablere kampsager og omstyrte forfatningen af 1974. Den nye militærstyrede regering omdøbte landet til Union of Myanmar i 1989.
Hvorfor blev navnet ændret til Myanmar?
Navnet på dette land blev kun ændret i sin engelske form. Den burmesiske sprogversion af landets navn forbliver det samme som det var før det militære regime tog kontrol. Den nye regering tilbød en række grunde til at ændre sit engelske navn. Disse grunde omfatter: Myanmar ligner mere på det burmesiske navn for landet, Myanma; Myanmar er et mere kulturelt inkluderende udtryk, og det engelske udtryk Burma lyder ligner det samtalende udtryk Bama.
Kontroversielt navnændring
Det engelske navn Myanmar er ikke blevet accepteret på globalt plan. Modstandere giver flere grunde til at nægte at vedtage det nye navn. Den første af disse grunde er, at mange mennesker tror, at militærregimet ikke var i sin myndighed til at ændre landets navn. Endvidere fandt ændringen sted uden folkeafstemning, hvilket ville have givet befolkningen en chance for at stemme om spørgsmålet. Da de tror, at det nye regime har handlet uden for sine beføjelser, kan det nye navn ikke være gyldigt.
Modstandere foreslår også, at Myanmar (Myanma) sigt ikke rent faktisk er mere omfattende af det multikulturelle samfund, der bor i landet. Nogle af dem, der modsætter sig denne ændring, hævder at udtrykket er simpelthen den skriftlige version af det samme koncept som udtrykket Burma. Andre hævder, at mange af de mindretalsgrupper, der bor i landet, ikke taler burmesiske. Disse personer er vant til at henvise til landet i sit engelske navn: Burma. Ved at tvinge dem til nu at ringe til landet Myanmar, siger kritikere, at mindretal er tvunget til at bruge et mere burmesisk lydende navn. Da burmeser ikke er deres talesprog, styrker det tanken om, at flertallet af Burman-etniske grupper har magt over minoritets-ikke-Burman-etniske grupper.
Hvem bruger Burma? Hvem bruger Myanmar?
Da denne navneændring stadig er under stærk debat, er dets anvendelse over hele verden ikke ensartet. Navneændringen blev accepteret næsten øjeblikkeligt af De Forenede Nationer, hvoraf Myanmar er medlem. Andre regeringer, der anerkender navnet Myanmar, omfatter: Rusland, Kina, Indien, Tyskland og Japan.
Andre engelsktalende lande fortsætter med at ringe til nationen Burma, herunder: Canada, Australien, Storbritannien og USA. En af grundene til dette afslag på at anerkende det engelske navn Myanmar er, at det er et show af solidaritet med det politiske parti, der vandt 1990-valget. Denne parti, der modsatte sig navneændringen, fik ikke lov til at tage magt fra den militære regering.
Forskellige medier har også en tendens til at bruge begge engelske navne. Flere amerikanske nyhedskilder bruger det nye officielle navn, når de henviser til landet, herunder: CNN, Reuters, The International Herald Tribune, The New York Times, Associated Press og Wall Street Journal. Nogle medieorganisationer vælger at inkludere begge navne ved at sige "Myanmar, også kendt som Burma". Disse omfatter: NPR og den canadiske Broadcasting Association. For nylig har BBC skiftet til brugen af Myanmar for at henvende sig til landet, med henvisning til en øget international accept af navnet.
