Parlamentet vælger Bangladeshs præsident, og han udnævner i sin tur flere øverste statsstillinger. Bangladeshs forfatning garanterer præsidenten en høj grad af immunitet, da han ikke er ansvarlig over for nogen for hans handling, undtagen det parlament, der kan straffe ham. Præsidenten har også beføjelse til at nægte at godkende eventuelle regninger, der er forladt af huset. Men i modsætning til mange republikker rundt om i verden er det Bangladeshiske formandskab mere af en ceremoniel position, og han kan kun handle på premierministerens og kabinets direktør. Præsidenten kan kun tjene en enkelt periode i hans levetid.
Sheikh Mujibur Rahman
Sheikh Mujibur var Bangladeshs første præsident. Han kom til magten i 1971, da landet blev kaldt East Bangladesh. I 1972 blev han fanget og fængslet i Bangladesh, hans stedfortræder overtog som fungerende præsident. Han blev præsident igen i 1972 efter hans fængsling.
Rahman introducerede statspolitikkerne for nationalisme, demokrati, sekularisme og socialisme. Han krediteres med at redde, efter at økonomien blev hærget med krig. Hans regering fokuserede på rehabilitering, lettelse og genopbygning af den svigtende økonomi. I 1974 erklærede han en nødstilfælde efter en anden revolution, da et enhedsformandskabsformand blev introduceret i Bangladesh. Alle parter blev opløst og tvunget til at blive medlem af Nationalpartiet.
Rahman hjalp Bangladesh til at blive medlem af både FN og den ikke-justerede bevægelse. Hans resultater omfatter at søge humanitær bistand og udviklingsbistand fra vestlige lande for at fremme udviklingen i Bangladesh. Under sin regeringstid nationaliserede han hundredvis af virksomheder og industrier i landet og indledte jordreformer. Han fik også statslige programmer til at udvide sanitære, primære uddannelse, sundhedspleje vand, elektricitet og mad. Han blev myrdet i 1975, og en ny regering overtog.
Ziaur Rahman
Ziaur Rahman var den første valgte præsident for republikken Bangladesh. Han kom først til magten som en vicepræsident til Sayem, men da Sayem blev pensioneret fem måneder senere tog han rollen som formandskabet. Han søgte at revitalisere det demoraliserede demokrati, forbedre den økonomiske situation i hans land og lægge vægt på familieplanlægning. Efter hans valg som præsident i 1978 løftede han forbudet mod politiske partier, udgav pressen og introducerede begrebet markedsøkonomi. I 1979 fik hans parti Ziaur Bangladesh Nationalistpartiet stor støtte i det politiske genvalg og tog 207 pladser ud af de 300 valgte pladser. Han overrullede BAKSAL og insisterede på religion til sit folk. Han introducerede islamisk tro som et obligatorisk emne på alle bangladeshiske skoler. Han understregede nationalismen og på en måde forandrede han det bengalske samfund. Under sin regeringstid terroriserede volden og militancen mellem samfundet landet.
Hussain Muhammad Ershad
Ershad overtog formandskabet i 1983 efter mordet på Abdus Sattar. Han opløste det eksisterende parlament, erklærede kampsag og blev Chief Martial Law Administrator (CMLA), suspenderede Bangladeshs forfatning, og ligesom Susjibur suspenderede han alle politiske partier i landet. I 1986 besluttede han de politiske rettigheder for staten og landet, der blev overgået fra krigsretten. Da oppositionspartierne forenede ham i 1987, erklærede han en nødstilfælde og opløst parlamentet og lovede en ny runde af genvalg i det følgende år. Jatiyas parti vandt valget og lavede islam statsgudinden. År med politisk ustabilitet fulgte, og han blev endelig tvunget til at træde tilbage i 1990.
Shahabuddin Ahmed
Ahmed tjente som den 12te præsident, og var på en gang Chief Justice of Bangladesh. Han kom til magten efter opstandet, der så Mohammad Ershad tvunget ud af kontoret i 1991 og demokratiet fik rødder i landet. Han tjente som Chief Justice som pr Bangladeshs 11te forfatningsændring. I 1996 blev han valgt som præsident i Bangladesh. Som statsminister var hans første handling at fange sin forgænger Hussain Muhammad Ershad. Under hans styre skiftede landet fra det præsidentielle til det parlamentariske system af regeringen.
Et voldsomt job
Den politiske arena i Bangladesh har aldrig været kendt for glatte operationer. I løbet af sine 16-præsidenteres hidtidigheder har landet oplevet politisk uro med forskellige ideologier indført med næsten enhver forandring af lederskab i landet. Landet har oplevet kupper, præsidentkrænkelser, mord og har haft så mange fungerende præsidenter som officielt valgte præsidenter selv. Bangladesh har overlevet kaos og reformer af hver ny præsident. Abdul Hamid er den nuværende præsident i landet. Han tjente tidligere rollen som nationalparlamentets taler. I marts i 2013 blev han fungerende præsident efter Zillur Rahmans død, og blev officielt valgt som formand kort senere i april i 2013.
Præsidenterne i Bangladesh
Bestilt | Præsidenter for bangladesh | Term (er) i Office |
---|---|---|
1 | Sheikh Mujibur Rahman | 1971-1972; 1975 |
2 | Abu Sayeed Chowdhury | 1972-1973 |
3 | Mohammad Mohammadullah | 1973-1975 |
4 | Khondaker Mostaq Ahmad | 1975 |
5 | Abu Sadat Mohammad Sayem | 1975-1977 |
6 | Ziaur Rahman | 1977-1981 |
7 | Abdus Sattar | 1981-1982 |
8 | Ahsanuddin Chowdhury | 1982-1983 |
9 | Hussain Muhammad Ershad | 1983-1990 |
10 | Shahabuddin Ahmed | 1990-1991; 1996-2001 |
11 | Abdur Rahman Biswas | 1991-1996 |
12 | Badruddoza Chowdhury | 2001-2002 |
13 | Muhammad Jamiruddin Sircar | 2002 |
14 | Iajuddin Ahmed | 2002-2009 |
15 | Zillur Rahman | 2009-2013 |
16 | Abdul Hamid | 2013-Present |