Premierministre I Irak

Irak-premierministerens stilling blev dannet i november 11, 1920, da Kongeriget Irak, der varede fra det tidspunkt til 1958, blev dannet under den britiske administration som protektorat for Det Forenede Kongeriges britiske. Irak faldt i britiske hænder efter første verdenskrig med nederlaget og det efterfølgende fald i det osmanniske rige, som tidligere havde haft den irakiske region. I 1932 blev Kongeriget Irak et fuldt suverænt land, uden at være under forvaltningen Det Forenede Kongerige. Kongeriget Irak blev derefter væltet i 1958-kuppet, der hedder 14-julirevolutionen. Dette førte til oprettelsen af ​​Republikken Irak og startede en liste over premierministre under republikken, den irakiske styrelsesperiode efterfulgt af efterfølgen af ​​2003 USA's invasion og væltning af regeringen under Saddam Hussein (1937-2006) og den nuværende republik irak. Siden overgangen mellem overgangsregeringen og den første permanente regering i landet efter decembervalget i 2005, har de kun været to premierministre, Nouri al-Maliki og Haider al-Abadi.

Abd al-Karim Qasim

Abd al-Karim Qasim (1914-1963) var den første premierminister i Republikken Irak. Han var en irakisk nationalist og en brigadier i den irakiske hær, der førte 14th of July Revolution, som omstyrtede det monarki i Irak. Han beslaglagde næsten øjeblikkelig magt efter kuppet og blev landets premierminister. Under sin tid som premierminister løftede han forbudet mod det irakiske kommunistparti og spiste meget tid på at forsøge at balancere mellem højrefløjerne, nationalisterne, pan-araberne, kurderne og kommunisterne. Qasim greb også 99% af jorden fra det britiske ejede Irak Petroleum Company og overvåger omfordelingen af ​​dette land til de fattige, middelklassen og landmændene. Han havde også forfatningen omskrevet for at fremme kvinder, der deltog mere i det irakiske samfund. På udenrigspolitisk område trak Qasim landet tilbage fra den nu ufortøvede vestlige vestrigsorganisation (CENTO) etablerede positive forbindelser med Sovjetunionen og oplevede forværrede forhold til Iran. Den trak også aftaler med USA og de bilaterale forbindelser med Det Forenede Kongerige. Han gentog også irakiske krav på Kuwait, som sammen med de forværrede forbindelser med Iran svækkede sin magtposition i Irak. I slutningen af ​​1950'erne oplevede landet 1959 Mosul-opstanden, efterfulgt af kurdiske oprør i de tidlige 1960'er, og denne ustabilitet førte til februar 1963 Ramadan Revoultion, et militært kup d'état ledet af Baath-partiet. Dette endte med at Qasim blev væltet, satte på et kort spor og derefter henrettet.

Saddam Hussein

Saddam Hussein (1937-2006) var en to-times premierminister i Irak, og også dens præsident under hans lange regeringstid som en diktator, der styrede Irak i årtier. Saddam steg til magt som medlem af Baath-partiet i årene efter Ramadanrevolutionen som vicepræsident og stærkmand til præsident og premierminister Ahmed Hassan al-Bakr (1914-1982), som havde hjulpet med at lede revolutionen. Da al-Bakr blev svagere og syg i de sene 1970'er, tog Saddam en mere fremtrædende rolle i regeringen, der kulminerede i al-Bakr, der gik ned i juli i 1979 og Saddam under antagelse af formandskabet. Saddam var præsident for landet fra dette punkt, indtil han blev omstyrtet under den amerikanske invasion og premierminister hele tiden bortset fra en kort periode fra 1991 til 1994. I sin tid som landets leder udviklede Saddam en personkultur omkring sig selv, der gennemsyrede landet. De store begivenheder, der fandt sted under Saddams tid som hersker, hvor konflikter, herunder Iran-Irak-krigen (1980-1988), den genocidale Al-Anfal-kampagne (1986-1989) mod kurderne og 1990-invasionen af ​​Kuwait og den efterfølgende Golfkrig (1990-1991) og 1991-oprør i Irak. I forlængelse af disse begivenheder blev Irak under store sanktioner og ville blive udsat for ekstremt negative internationale forbindelser med Amerika, EU og Australien for menneskerettigheder og beskyldninger om massevåbenudvikling. I 2003 invaderede invasionen af ​​Irak og dets koalitionsallier Irak, hovedsagelig under den nu falske forestilling om massevåbenudvikling og også at forsøge at stabilisere regionen og etablere demokrati. Et par måneder efter regeringens invasion og toppling blev Saddam endelig fanget og sat på sporet i 2004. I december 30, 2006, blev Saddam Hussein henrettet efter at være dømt for forbrydelser mod menneskeheden af ​​det irakiske specialdomstol.

Nouri al-Maliki

Nouri al-Maliki var den første premierminister i den nye republik irak efter den amerikanske invasion, nedbrydningen af ​​Saddam Hussein og overgangen fra den efterfølgende overgangsregering til en permanent regering. Han blev svoret som premierminister i maj i 2006. I begyndelsen af ​​sin tid som premierminister arbejdede han for at nedbryde opstandsmændene, havde et omstridt forhold til pressen og underskrev dødsordren til at udføre Saddam Hussein. Han tilbragte også næsten hele hans sigt at forsøge at afbalancere de sunni-, shia- og kurdiske fraktioners krav og bekymringer i Irak. Han forhandlede også og overvåger den eventuelle tilbagetrækning af amerikanske tropper fra landet med 2008 USA-Irak Status of Forces Agreement. Hans administration brugte også olieindtægter til at bruge på energi og landbrug samt genopbygning. I slutningen af ​​sin tid som premierminister brød den irakiske borgerkrig ud med stigningen af ​​ISIS i det nordlige Irak. Med sin regering gør dårligt i denne konflikt sammen med andre spørgsmål, besluttede præsident Fuad Masum at udpege Haidar al-Abadi til at overtage stillingen. Al-Maliki holdt dog stadig magt og henviste endda sagen til forbundsregeringen, men i august af 2014 gik han ned i lyset af nationalt og internationalt pres.

Udnævnelse og roller fra Iraks premierminister

Iraks premierminister er landets regeringschef, og under den seneste forfatning, der blev vedtaget i 2005, er premierministeren også den fremtrædende forvaltningsmyndighed i landet. Statsministeren er navngivet af formandskabet i Irak, som vælges af repræsentantskabet, som er landets unicameral lovgiver og vælges af folket. I reglen skal formandskabet i Irak nå til enighed om en kandidat til premierminister om to uger, og hvis de ikke kan da denne pligt falder til nationalforsamlingen. Hvis det sker, skal repræsentantskabet bekræfte nationalforsamlingens nominering med absolut flertal. Når først en premierminister er valgt, har de en måned til at udpege et ministerråd, og hvis de ikke kan så starter premierministerens søgning igen. Statsministeren har ingen tidsbegrænsninger og bor i det republikanske palads i hovedstaden, Bagdad.

Premierministre i irak