Hvad er agnosticisme?
Folk, der følger agnosticisme, kaldes agnostikere. Agnosticisme er ikke ligefrem en religion, men mere som et sæt af overbevisninger, der omgiver den absolutte viden om, at en gud eller overherredømme faktisk eksisterer. Agnosticismens forudsætning er, at mennesker ikke har tilstrækkelig viden om verden, universet eller det overnaturlige til at hævde den absolutte eksistens eller manglende eksistens af et højeste væsen. Agnosticisme beskæftiger sig primært med viden og bevis, snarere end med tro.
Agnostiske overbevisninger dateres så langt tilbage som det 5 århundrede f.Kr., da filosofer fra både Grækenland og Indien begyndte at stille spørgsmålstegn ved den menneskelige oprindelseshistorie, eksistensen af guder og ideen om et liv efter døden. På trods af denne lange historie blev begrebet agnostik ikke skabt til det sene 19-århundrede. Dette ord betyder i sin bogstavelige definition "uden viden". Denne ideologi er forankret i den videnskabelige overbevisning om, at bevis er påkrævet for at opnå ægte viden.
Agnosticisme Og Den Videnskabelige Metode
Den agnostiske tilgang til forståelse af liv, død og hvad der sker efter er meget videnskabeligt. Det begynder først med grundlæggende tvivl. Med andre ord skal alle krav først stilles i stedet for at blive troet. Dette trin følges af en solid forståelse af det sprog, der bruges til at beskrive den pågældende situation. Med andre ord skal der fastlægges en ordentlig definition af specifikke vilkår. Dernæst skal situationen analyseres på en ikke-forudindtaget måde, hvilket betyder, at alle muligheder skal overvejes uden præference givet til et bestemt resultat. Situationen i spørgsmålet skal undersøges ud fra alle synspunkter for at indsamle så mange sandheder som muligt. En uddannet beslutning eller krav kan kun nås, når alle mulige oplysninger er indsamlet.
For en agnostiker, der foreslår eksistensen af en højere magt eller et efterliv, er som at have en hypotese uden en metode til at teste teorien. Denne mangel på bevis betyder, at den videnskabelige metode ikke kan bruges til at bevise eller modbevise hypotesen. Sandheden bag den hypotese, at gud eksisterer, forbliver uløst. Nogle filosoffer har således henvist til agnosticisme som en måde at gøre skeptiske undersøgelser af menneskelig viden om åndelige emner. Men andre filosoffer har stadig antydet, at menneskets ufuldkomne natur betyder, at der ikke kan gøres krav på den absolutte sikkerhed, som religioner skaber af gud og efterlivet.
Agnosticisme og virkelighed
Flere filosoffer har forsøgt at beskrive hvordan det menneskelige forhold til virkeligheden understøtter agnostiske overbevisninger. En af disse filosoffer, Immanuel Kant, hævdede, at mennesker opnår viden gennem den sensoriske opfattelse af personlige oplevelser. Mennesker skal imidlertid ikke dele den nøjagtige samme opfattelse af virkeligheden. Virkeligheden kan kun forstås på individuel plan, da en person aldrig kunne forstå livet som en anden person har oplevet det. Fordi hver person har en anden personlig virkelighed, er den menneskelige forståelse af overnaturlige guddomme umulige, da disse guddomme ville være en anden ting for hver person.
Agnosticisme og religion
I betragtning af at agnosticisme er forankret i faktisk viden snarere end tro, kan det være muligt at holde agnostisk tanke eller overbevisning, mens den tilhører en bestemt organiseret religion. Bare fordi en agnostisk person indrømmer ikke at vide, om Guds eksistens er ægte, betyder ikke, at den samme agnostiske person ikke kan tro på et overnaturligt væsen. I dette tilfælde er tro og viden ikke nødvendigvis gensidigt eksklusive og kan derfor eksistere sammen. Derudover er i en religion, der kræver tro (ikke tro), agnostisk tro næsten et krav. Det skyldes, at tro kræver, at trosholderen erkender mangel på viden. Med andre ord behøver den religiøse ikke at vide, at noget er sandt for at have tro. I disse trosbaserede religioner anerkender man, at sandheden er umulig at opnå direkte, i takt med agnostisk tro.
Agnosticisme og efterlivet
De fleste organiserede religioner forsøger at give en forklaring om, hvad der sker efter en person dør. Denne forklaring indebærer generelt en slags efterliv, hvor den menneskelige sjæl enten belønnes eller straffes for, hvordan de valgte at leve. Andre overbevisninger om efterlivet omfatter: reinkarnation, intet, vender tilbage til livet i samme krop, tiltræder en anden slags efterliv, der hverken er en belønning eller en straf.
Ifølge den videnskabelige metode, som brugt af en agnostiker, kan ikke alle disse muligheder være sande. Derfor må de fleste (hvis ikke alle) af dem være falske. Faktisk er ideen om at mennesker har en sjæl eller at sjælen fortsat eksisterer over en længere periode ulogisk i agnostisk ræsonnement.
Typer af agnosticisme
Agnosticisme kan opdeles i tre grundlæggende typer: stærk, svag og apatisk.
Stær agnosticisme, også kendt som lukket eller streng, er ideen om, at mennesker aldrig må komme til at vide, om Gud eller en anden almægtig guddom faktisk eksisterer. Denne manglende evne til at vide, hvis det er grundet i tanken om, at den menneskelige oplevelse er en meget personlig begivenhed. Det betyder, at den ene person oplever eller afgifter i en bestemt situation, kan ikke være, hvad en anden person føler sig i samme situation. På grund af disse forskelle kan ideen om Gud ikke aftales; Derfor er eksistensen af Gud umulig at bekræfte.
Svag agnosticisme, også kendt som åben eller empirisk, er ideen om, at mennesker ikke har tilstrækkelig information på nuværende tidspunkt til at fastslå eksistensen af en guddom. Denne type agnosticisme giver mulighed for at opdage videnskabelig bevis for gud i fremtiden. På grund af denne mangel på beviser og viden kan svag agnosticisme hverken nægte eller bekræfte eksistensen af gud.
Apatisk agnosticisme tager standpunktet om, at eksistensen eller manglende eksistens af et højeste væsen er for lille til ingen konsekvens i menneskers liv. En apatisk agnostiker sætter spørgsmålstegn ved gudernes betydning og hævder, at hvis de eksisterer, har de gjort lidt for at påvirke menneskers liv hidtil.
Kritik af agnostiske overbevisninger
Agnosticisme er kommet under kritik fra en række individer og grupper. Det kritiseres, fordi det lægger for stor vægt på materiel viden og bevis. Kritikere hævder også, at dette trossystem ikke kan anvendes i det daglige liv, fordi mennesker kun kan leve under en af to absolutter: Gud eksisterer, eller gud eksisterer ikke.
