Hvad Er Cotonou-Aftalen?

Forfatter: | Sidst Opdateret:

Hvad er Cotonou-aftalen?

Cotonou-partnerskabsaftalen (CPA) er en omfattende partnerskabsaftale, der er undertegnet mellem de femten EU-medlemsstater (EU) og otteogtreds lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) i juni 23, 2000 i Cotonou Benin for perioden 2000 til 2020 . Den blev først håndhævet i 2003 og revideret i 2005 og March 2010. CPA sigter mod fattigdomsreduktion og eventuel udryddelse for bæredygtig udvikling.

Baggrund

AVS- og EU-samarbejde blev styret af Lomé-konventionerne af 1975 inden år 2000. Beslutningen om at omstrukturere disse relationer var på grund af betydelige fremskridt i globale socioøkonomiske og politiske forhold. 2010-revisionen af ​​AVS betragter nye globale udfordringer. Unikt heri er den voksende betydning af regional integration for at tackle grænseoverskridende udfordringer, behovet for at opfylde millenniumudviklingsmålene, klimaændringerne og stabiliteten. Andre mål var inddragelsen af ​​andre ikke-statslige aktører som civilsamfundsorganisationer, bistandseffektivitet, samarbejde i fredsinitiativer og bekræftelse af de økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) som led i at styrke udviklingen.

Tematiske områder

CPA etablerer samarbejde mellem nord og syd på tre søjler: Udviklingssamarbejde, Politisk Samarbejde og Økonomisk og Handelssamarbejde. Retningslinjerne giver et ensartet partnerskab og giver AVS-landene mulighed for at eje deres egne udviklingsstrategier, deltagelse af yderligere ikke-statslige aktører, løbende dialog og gensidigt ansvar for grundlæggende og universelle spørgsmål som menneskerettigheder og differentiering og regionalisering baseret på partnernes niveau af udvikling, ydeevne, økonomiske behov og udviklingsstrategi.

Politiske fordele

Aftalen giver AVS-statsmedlemmerne mulighed for at tage fat på og lære af tidligere politiske udfordringer. Den politiske dialog for et stærkt AVS-EU-samarbejde er et centralt element i aftalen og berører spørgsmål, der tidligere ikke blev taget i betragtning i udviklingssamarbejdet. Disse omfatter migration, våbenhandel og fred og sikkerhed. Også inkluderet er "god regeringsførelse" som et væsentligt afsnit, der, hvis det krænkes, kan føre til delvis eller fuldstændig suspension af samarbejdet mellem landet i strid med EU og EU. I henhold til aftalen opfordres både statslige og ikke-statslige aktører til at engagere sig i ærlige, afbalancerede politiske dialoger for at fremme en demokratisk kultur, god regeringsførelse, retfærdig ressourcefordeling, værdighed og frihed, sikkerhed, stabilitet og retsstatsprincippet. Aftalen understreger respekten for menneskerettigheder og friheder. Internationale institutioner som Den Afrikanske Union og Den Internationale Straffedomstol har mandat til at levere konfliktløsning og ansvarstjenester i tider med betydelige udfordringer og konflikter. Sådanne udfordringer spænder fra handelstvister til forbrydelser mod menneskeheden.

Udviklingssamarbejdsfordele

CPA afskaffer støtterettigheder og indfører præstationsbaseret støtte. Det betyder, at flere penge kan gives til lande, der er ansvarlige for deres donorer og modtagere. Støtten kan reduceres eller trækkes tilbage, hvis den ikke styres ordentligt. EU kan kanalisere flere incitamentsbeløb til lande, der forbedrer god regeringsførelse og demokrati. Aftalen oprettet en nødfondsbassin, der skal bruges i tider med humanitært svar. Alle statspartnere i AVS og EU får ligebehandling. AVS-landene er nu fri til at bestemme deres udviklingsstrategier med støtte fra ikke-statslige aktører og bliver stadigt integreret i verdensøkonomien. De mere sårbare mindst udviklede lande, lande og øer (LDLICS) kan AVS-staterne udnytte mulighederne i aftalen for at fremskynde deres udvikling. Ifølge CPA er globale udfordringer med at fremme universelle menneskerettigheder, ligestilling, migration, klimaændringer kultur og arv, terrorisme, piratkopiering, våbenbredelse og international organiseret kriminalitet som menneskehandel, behandles i fællesskab gennem omfattende og integrerede lokale og internationale politikker til fremme af bæredygtig udvikling, fred, sikkerhed og velstand. Retfærdig behandling af andre statsborgere, der lovligt bor i et lands territorium, er sikret i aftalen. Udlændinge får rettigheder og forpligtelser som dem, der nyder borgerne. De bør ikke diskrimineres socialt, økonomisk eller politisk.

Fordele i økonomisk og handelsmæssigt samarbejde

I henhold til CPA afskaffede EU den ikke-gensidige handelsstrategi for AVS-landene. ØPA'er (også kaldet frihandelsaftaler) er fronted for at gøre det muligt for enkelte lande, og regionale organer indgår et restriktioner fri markedssystem. CPA overlader det til AVS-landene at afgøre niveauet og procedurerne i handelsforhandlingerne under hensyntagen til deres regionale integrationsproces. AVS-landene opfordres til at forhandle kollektivt som en region, og der er også tilladt bilaterale forhandlinger mellem lande. ØPA'er overvejer også partnerudviklingsniveau, behov, præstations- og udviklingsstrategi. LDLIS får mere speciel behandling og gunstige vilkår, som de er fortrolige med. Endelig giver EPA'er individuelle lande mulighed for at forbedre sine forbindelser med EU og en chance for at få adgang til internationale markeder.