Hvilke Lande Grænser Norge?

Forfatter: | Sidst Opdateret:

Norge har en landgrænse, der strækker sig 1,568 miles lang. Landet deler sin landegrænse med tre lande; Sverige, Rusland og Finland, hvor Sverige deler den længste del af grænsen, mens Rusland deler den korteste. Bortset fra landets grænse til Rusland ligger Norges landegrænse under Schengenområdet, som er præget af manglende grænsekontrol. Størstedelen af ​​grænselængden er defineret af bjerge som de skandinaviske bjerge og de naturlige kilder af floder som Jakobselva, Tana, Pasvikelva og Anarjohka.

1. Norge-Sverige Border

Af de tre lande, der deler en landegrænse med Norge, er den svenske grænse den længste, som det drejer sig om 1,010 miles i længden. Tri-punktet, der forbinder Sverige, Norge og Finland ved Treriksroysa, er udgangspunktet, hvorfra det løber sydpå, indtil det når Nordsøen. Langs grænsen krydser grænsen eller følger adskillige floder og søer efter skandinaviske bjergers dræningsdeling. Seks amter i Sverige berører grænsen, og de er Norrbotten, Västerbotten, Jämtland, Dalarna, Varmland og Vastra Gotaland. Norge har syv amter, der rører grænsen.

Norge-Sverige grænseovergange

De to lande er underskrivere af Schengen-aftalen, der fastsætter Schengen-området, og har således ingen grænsekontrol på grænsen. Men med Norge, der ikke er en del af EU, har grænsen toldsteder. Grænsen har fire jernbaneovergange, der hver har en enkeltbanebane. Fire grænsestationer findes på det tidspunkt, hvor jernbanerne krydser grænsen; Storlien, Charlottenburg, Riksgransen og Kornsjo. Både gods- og passagertog serveres af alle fire jernbaner. Der er ti grænseovergange, der hver især har toldsteder. To af vejkrydsningerne (Orje / Han og Svinesund) har toldsteder, der drives af både Sverige og Norge. Yderligere 30-veje krydser grænsen, men har ingen toldsteder. Tunge lastbiler er udelukket fra at bruge disse veje uden foruddeklaration. For at overvåge aktiviteterne på disse veje er der blevet etableret mange videoovervågningskontroller på krydsene.

Historien om Norge-Sveriges grænser

Flere traktater blev undertegnet af de to lande i det 17 århundrede om grænsen, herunder 1645-traktaten om Bromsebro, 1658-traktaten i Roskilde og 1660-traktaten i København. I 1645-traktaten blev de fire sogne i Norge (Bohuslän, Idre, Jämtland og Harjedalen) overført til svensk territorium. Stromstads 1751-traktat så afgrænsningen af ​​grænsen efter mange års undersøgelser og lokale konsultationer på begge sider af grænsen. Forhandlingerne mellem de to lande om fordeling af sogne, der stod langs grænsen, blev håndteret mellem 1738 og 1751. Tvister opstod i placeringen af ​​Kautokeino, Idre, Lierne, Karasjok og Sarna sogne på grænsen, men de blev senere diplomatisk løst. I ubeboede fjerntliggende bjergområder var grænsen at følge vanddelingen. Det 19 århundrede så etableringen af ​​de to landes forening som følge af XIII-traktaten i Kiel. Foreningen stod i omkring ni årtier, indtil den blev opløst i 1814 efter Karlstad-forhandlingerne. Norge blev besat af nazistiske tyskland under anden verdenskrig, et skridt, der så tusindvis af nordmenn flyve over grænsen til sverige som flygtninge.

2. Norge-Finland Border

Landegrensen mellem Norge og Finland er 457 miles lang og starter ved trepunktet, der forbinder Norge, Sverige og Finland, og strækker sig øst til Rusland-Norge-Finland trepunktet. En stencairn ved navn Treriksroset repræsenterer det vestligste punkt på grænsen, mens Treriksroysa stencairn repræsenterer grænsens østligste punkt. Omkring 230 miles af grænsen følger kurserne i Tana og Anarjohka floder.

Historien om grænsen mellem Norge og Finland

Grænsen blev etableret i 1751 gennem en traktat underskrevet af Norge, Finland og Sverige efter 13 års overvejelser og feltundersøgelser. Kort efter grænsens etablering blev det afgrænset ved at opføre cairns langs grænsen. Både Norge og Finland er en del af Schengen-aftalen, hvis bestemmelser bestemmer fjernelse af grænsepatruljer langs grænsen, bestemmelser, som de to lande har overholdt, og der findes seks grænseovergange på grænsen, der alle har brugerdefinerede stationer administreret af enten Land.

3. Norge-Rusland Border

Norge deler en landegrænse med Rusland, der er 121.6 miles lang, den korteste landegrænse Norge deler med et andet land. Desuden deler de to lande en maritim grænse, der er 14.4 miles lang. Græken mellem Norge og Rusland er landets yngste grænse, da den blev etableret i 1826. Der findes i alt 415 markører på grænsen mellem Norge og Rusland, hvoraf de fleste er lavet af kompositmaterialer. Norges grænsemærker er gule, mens de russiske markører har røde og grønne vandrette striber. Vedligeholdelsen af ​​markørerne er det respektive lands ansvar. Den norske side af grænsen patruljeres af værksteder fra Garrison of Sor-Varanger, mens Ruslands side er patruljeret både af Federal Security Service og Border Guardian Service of Russia. Der findes kun en lovlig grænseovergang på grænsen mellem Norge og Rusland, der ligger langs E105-motorvejen og forbinder den russiske by Borisoglebsky til Norges Storskog by. De to lande har told- og indvandringsstationer ved dette grænseovergangssted.

Norges-Rusland-grænsens historie

Indledningsvis var der ingen grænser, der adskiller Norge fra Rusland. De to aftalte i 1326 at etablere en march langs den nuværende grænse, i Finnmark og på Kola-halvøen, hvor dobbeltbeskatning blev udført af både Rusland og Norge. Behovet for at afgrænse en grænse, der adskiller de to kongeriger, opstod i det 16te århundrede, efter at Rusland indtraf på marchland og bygget flere religiøse strukturer i samene. Norge ville senere overgive alle krav til Finnmark i det tidlige 17 århundrede i overensstemmelse med 1613-traktaten af ​​Knared. Det sene 17 århundrede så Norge formelt at anmode om afgrænsning af grænsen, men Ruslands indgang i sagen var ikke forestående. En kommission med medlemmer trukket fra begge lande blev indledt i 1825, hvis mandat var afgrænsningen af ​​grænsen. Grænsen blev endelig etableret i en traktat, der blev underskrevet den maj 14, 1826. Grænsen gik gennem en række revisioner i slutningen af ​​19th og tidlig 20th århundreder.