I mange år har diskrimination baseret på emner som køn, race, etnicitet, geografisk beliggenhed og mange andre været stigende. I processen med at sikre ligestilling har mange regeringer og ikke-statslige organisationer kommet med forskellige foranstaltninger. Zero Discrimination Day har sine rødder i at afslutte ulighed før loven. De Forenede Nationer (FN) oprettet denne dag for at skabe en platform, hvor ligestilling mellem forskellige mennesker i medlemsstaterne forbedres. Især har Det Forenede Nationers program om hiv og aids (UNAIDS) indledt politikker med det formål at minimere forskelsbehandling af personer, der lever med aids.
Historie om nul diskriminationsdag
Nul diskriminationsdagen blev først lanceret i Beijing, Kina, i februar 27, 2014. Men den første fejring af denne dag blev senere afholdt på marts 1, det år. Det primære formål med at lancere denne dag var at opmuntre folk med hiv / aids og at føle offentligheden opmærksom på behovet for at støtte sådanne mennesker.
De Forenede Nationer har været omdrejningspunktet for at forsøge at udrydde sygdomme i medlemslandene. I særdeleshed har UNAIDS udviklet forskellige kampagnestrategier og bæredygtige udviklingsmål (SDG) med henblik på at eliminere sygdommen af 2030. Den strategi, som organisationen beskæftiger sig med, er rettet mod spørgsmål som afslutning af fattigdom, sult og sikring af kvalitetsuddannelse blandt andre emner.
Formål med nul diskriminationsdag
Hovedårsagen til, at nul diskriminationsdagen blev oprettet, var at sikre ligestilling før loven. Der har været udbredt forskelsbehandling af mennesker baseret på religion, race, køn, uddannelsesmæssig baggrund og sundhed blandt andre værdier. Gennem etableringen af nul diskriminationsdagen søger FN at forene folk i medlemslandene og behandle dem lige før loven. I de senere år er sundhedsdiskrimination mod mennesker, der lever med hiv og aids, steget på grund af myter og misforståelser. Som følge heraf er ofre blevet stigmatiseret og udeladt i kommunale anliggender.
Opnåelse af nul diskriminationsdagen
Siden starten i 2014 har Nero Discrimination Day gjort nogle bemærkelsesværdige skridt hen imod at reducere diskrimination. Mange medlemslande har brugt denne dag som en platform for at give deres klager over problemer, der hindrer lighed. I Indien har kampagnerne kommet ud for at stemme deres klager, især mod de love, der diskriminerer LGBTI-fællesskabet. Reglerne i den indiske forfatning diskriminerer homoseksuelle mennesker. Et andet land, der har brugt denne dag i Liberia. Den nationale AIDS i Liberia har gennem sin formand opfordret folk til ikke at ofre for folk, der lever med hiv / aids. En anden bemærkelsesværdig præstation var UNDPs kampagner i 2017 for korrekt behandling af LGBTI-folk og dem, der lever med hiv og aids.
Udfordringer for nul diskriminationsdagen
Selvom Nul Discrimination Day har gjort nogle fremskridt, har der været nogle udfordringer, der hindrer sine strategier. Politiske forskelle i medlemslandene har spillet en væsentlig rolle i at bremse FN-aktiviteterne. Sådanne forskellige politiske ideologier giver ikke et befordrende miljø for kampagner mod diskrimination. Desuden er fattigdom i nogle medlemslande udbredt, således at folk i sådanne regioner ikke kan få adgang til tjenester, der tilbydes i dag. På grund af manglende kvalitetsuddannelse er mange mennesker ikke klar over deres rettigheder.
