I løbet af det sidste århundrede har planeten set sin temperatur gradvist stigende. Der har været talrige argumenter om den nøjagtige årsag til denne pludselige alarmerende temperaturstigning. Nogle mennesker baserer det på nedbrydning af ozonlaget, mens andre nægter temperaturforøgelsen helt. For de fleste forskere er hovedårsagen til stigningen i temperaturen imidlertid stigningen i drivhusgasser i atmosfæren. Ifølge forskere har disse drivhusgasser, der består af kuldioxid, en tæppeeffekt, hvor de fælder solenergi fra at forlade atmosfæren. På grund af presset fra offentligheden og viden om sværhedsgraden af det endelige resultat af klimaændringer har regeringer og andre internationale organisationer samlet sig og indført politikker for at negere klimaændringer og dens virkninger.
4. Muslimske syvårige handlingsplan om klimaændringer
Den muslimske syvårige handlingsplan om klimaændringer er en bindende aftale mellem det islamiske folk, der skal fremme miljøvenlig praksis blandt muslimer i verden. Politikkerne gennemføres af den muslimske forening for klimaændring (MACCA). Konferencen tiltrækker muslimske lærde, forskere og politiske ledere, der mødes årligt for at analysere de skridt, der er taget, og også at revidere forslagene.
3. International Carbon Action Partnership
Det Internationale Carbon Action Partnership (ICAP) er et forum, der samler forskellige lande og offentlige myndigheder, der allerede har håndhævet eller planlægger at håndhæve emissionshandelssystemet (ETS). Den blev grundlagt i 2007 i Libanon af ledere fra mere end femten lande. ICAP giver medlemmerne mulighed for at dele bedste praksis og diskutere ETS med det formål at komme op på det operationelle globale kulstofmarked. ICAP's pligter ser på tre søjler i den tekniske dialog, ETS know how og kapacitetsopbygning. Det fokuserer også på at lette fremtidige sammenkoblinger, handelsprogrammer og opbygge et stærkt partnerskab mellem lande. Partnerskabet består i øjeblikket af 31 medlemmer med fire observatører.
2. Kyoto-protokollen
Kyoto-protokollen er en internationalt bindende traktat, der er underskrevet i 1997 med det formål at reducere den globale udledning af drivhusgasser og bekæmpe virkningerne af klimaændringer. De involverede ledere mødtes og underskrev traktaten i den japanske by Kyoto, og derfor kommer traktaten ud fra sit navn. I 2009 havde 187-lande ratificeret Kyoto-protokollen. Kyoto-protokollen skulle gennemføres i to faser med den første fase, der slutter i 2012. De pågældende drivhusgasser var kuldioxid, nitrogenoxid, methan og svovlhexafluorid. Traktaten sigter mod globale emissioner for at få en 5% reduktion af 2012 for første fase. Den anden fase af Kyoto-protokollen, også kendt som Doha-ændringen, havde en 2013-2020-tidslinje, men den skal endnu ikke gennemføres.
1. De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer
De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) er en traktat underskrevet i juni, 1992 under jordtopmødet i den brasilianske by, Rio de Janeiro. Traktaten blev deltog af alle 197-medlemslande i De Forenede Nationer, og alle de angivne politikker skulle gennemføres af alle lande inden for De Forenede Nationer. De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ansporede Kyoto-protokollen (1997) og Paris-aftalen (2011). Medlemslandene er opdelt i fem grupper kaldet bilag; Bilag I, bilag II, bilag B og ikke-bilag I.
