Premierministre I Bangladesh

Folkerepublikken Bangladesh er et af de sydasiatiske lande, og udgør den største del af den østlige sproglige region Bengal. Landet er omgivet af Indien, Bhutan, Nepal og Myanmar. Bangladesh rækker 8^th mest befolkede land i verden med en gennemsnitlig befolkning på 166 millioner mennesker. Bengali, det officielle sprog, der tales i landet, er 7^th verdens mest talte sprog. Bangladesh er et suverænt land med et parlamentsdemokrati. Det ensartede regeringssystem består af ledende, lovgivende og retsvæsen. Den administrerende direktør ledes af præsidenten, der også udnævner premierministeren med tillid til parlamentets flertal. Statsministeren er regeringschef og udøver de udøvende magter. Han er også leder af Bangladesh Cabinet. De bemærkelsesværdige premierministre i Bangladesh gennem historien ses nedenfor.

Tajuddin Ahmad

Tajuddin Ahmad var den første premierminister og leder af den midlertidige regering i Bangladesh i løbet af Bangladesh-befrielseskriget i 1971. Han var en statsmand og frihedskæmper, der betragtes som den mest indflydelse i Bangladeshs fødsel. Under hans ledelse af den foreløbige regering lykkedes det at forene de forskellige Bangladesh-styrker, herunder militæret, den politiske klasse og de kulturelle kræfter. Mellem 1960'erne og den tidlige 1970 var han generalsekretæren for Awami League, hvor han spillede en nøglerolle i valget af liga flertal til parlamentet i 1970. Efter valget ledede han forhandlingerne med den daværende præsident Yahya Khan for overførsel af magt til nationalforsamlingen. Han opgav sin stilling som premierminister på januar 12, 1972. I november 3, 1974, blev han dræbt i fængslet af militærofficerer under instruktion af den daværende præsident Khondaker Ahmed.

Sheikh Mujibur Rahman

Sheikh Mujibur Rahman betragtes som grundlæggeren af ​​Bangladesh, og en mand, der tjente både som præsident og premier. Han tjente som premierminister fra januar 12, 1972, til januar 24, 1974, hvor han blev omtalt som "Bangabandhu", der betyder Bengalens ven. Rahman tjente også som leder af Awami League og blev akkrediteret som et af nøgletalene i befrielsesbevægelsen. Under sin periode som premierminister vedtog sin regering love i forfatningen, der proklamerede socialisme og sekulært demokrati. Hans regering står over for flere udfordringer, herunder arbejdsløshed, korruption, hungersnød og fattigdom. Regeringen blev også anklaget for krænkelser af menneskerettighederne gennem sikkerhedsstyrkerne. Hans pålæggelse af enpartsregel og politisk censur spredte udviklingen i Bangladesh. Han blev myrdet i august 15, 1975, af hærofficerer, da han tjente som præsident.

Muhammad Mansur Ali

Muhammad Mansur Ali var en nær fortrolige forgænger, Majibur Rahman, der udnævnte ham til premierminister Bangladeshs stilling i januar 25, 1975. Mansur var en nøglefigur i den seks-punkts bevægelse, der blev ledet af Majibur Rahman. Han tjente som finansminister i regeringen, der blev dannet efter Bangladesh-befrielsen i 1971. Som premierminister hjalp han sin politiske ven og derefter præsident, Mujib, Awami League, som var det eneste legaliserede politiske parti. Han blev myrdet sammen med sin familie i august 15, 1975.

Evolutionen af ​​jobbet

Statsministerens stilling er blevet afskaffet tre gange i Bangladeshs historie. Disse perioder var fra 1975 til 1978, fra 1982 til 1984, og igen fra 1990 til 1991. Den etablerede premierminister Sheikh Hasina blev udnævnt til kontoret i 2009. Hun er datter til Sheikh Mujibur Rahman, som var Bangladeshs anden premierminister.