Der er to hovedtyper af dyr: hvirveldyr og hvirvelløse dyr. Invertebrater, som er dyr uden rygrad, er opdelt i forskellige klasser, som arachnider og insekter. Der er fem hovedklasser af hvirveldyr. Disse er fugle, pattedyr, fisk, krybdyr og amfibier. Hver af disse klasser af dyr har forskellige karakteristika, som adskiller sig fra de andre klasser af hvirveldyr. F.eks. Udmærker pattedyr sig med at have brystkirtler, fugle er født af hårdskallede æg og har fjer, fisk har gæller, finner og skalaer og lever i vand, reptiler er koldblodede, lever på land og har skællet hud , mens amfibier udmærker sig med at have gæller, når de er unge og dermed lever i vand, men har lunger, når de modnes og dermed lever på land.
Ligheder mellem fugle og Pattedyr
Fugle og pattedyr deler visse egenskaber, der har fået nogle mennesker til at tro, at de tilhører samme dyreklasse. F.eks. Mener nogle mennesker fejlagtigt, at fuglens vigtigste kendetegn er, at de har vinger, og da flagermus har vinger og er pattedyr, så følger det med dem, at fugle er pattedyr. Imidlertid er denne logik mangelfuld, da vi som allerede har fastslået, at fugle ikke skelnes som fugle, fordi de har vinger, men fordi de har fjer og er født af hårdskallede æg. Desuden er både fugle og pattedyr varmblodede, en funktion der adskiller dem fra de andre hvirveldyrsklasser. Fugle og pattedyr har begge begge firekammerede hjerter med to ventrikler og to atria, en model, der gør det muligt for dem at have forskellige veje for oxygeneret og deoxygeneret blod, i modsætning til for eksempel reptiler, i hvis kroppe oxygeneret og deoxygeneret blod undertiden strømmer gennem de samme kamre , hvilket fører til et effektivt system med blodcirkulation. Desuden er fugle og pattedyr de eneste dyrklasser, der fodrer og plejer deres yngre, når de stadig er unge, som de andre dyr forlader deres unge til at passe sig selv.
