I 2018 har kommercielle rumlanceringer taget en ny tur med indgangen af private virksomheder i virksomheden. I februar 2018 lancerede Space Exploration Technologies Corporation under ledelse af Elon Musk den mest magtfulde raket endnu i kredsløb. Dette blev gjort til en brøkdel af omkostningerne (ca. $ 62 millioner) og udgifter anvendt af nationale regeringer. Desuden giver Space Xs billige lanceringsomkostninger en markør for private investeringer i fremtidige investeringer i rumflyvningsdomænet.
Origins of the Commercial Space Launch
Space launch-markedskonkurrencer begyndte i 1950'erne med de vigtigste aktører som USA og Sovjetunionen. Hovedårsagen til lanceringstjenester var at sætte kommunikationssatellitterne i kredsløb. Dette blev udtrykkeligt gjort for offentlige programmer. Rumalderen ældet domineret af USA og Sovjetunionen løb fra de tidlige 1950'er til de tidlige 2000'er. Aktuelt har USA rekorden for flest antal kommercielle rumlanceringer på 202, efterfulgt af EU på 169 og fulgt tæt på Ruslands tredje position ved 162-rumlanceringer. Kina, Indien og Ukraine udgør også listen over lande med den mest succesrige kommercielle rumlancering i nyere tid. Kina har haft 23 vellykkede rumlanceringer, efterfulgt af Indien på 4 og Ukraine med 1.
SpaceX, den mest succesfulde private virksomhed i løbet af kommercielle rumlancering, lancerede først sin raket, Falcon 9, i 2010. Siden da har selskabet løbende klatret op ad stigen og opnået vigtige rumkontrakter fra den amerikanske regering. Kontrakter med høj prioritet som forsvarslanceringer, herunder en spionatellit for NRO (National Reconnaissance Office) og X-37B-raketen, er nogle af de lanceringer, virksomheden har fået overdraget.
Det allerførste private kommercielle rumstartforsøg var af et fransk firma kaldet Arianespace i 1980'erne. Feltet blev dog ikke meget godt forstået, og kunderne stod stadig på den anerkendte USA og russiske raketter. Kun indtil for nylig med SpaceX har den kommercielle rumbranche åbnet for private virksomheder. Dette har medført øget konkurrence og investeringer i rumbranchen. Med øget konkurrence bliver spørgsmålet om, hvem der vinder, afgørende, da virksomheder og regeringer konkurrerer om at dominere det lukrative rumløbe.
Effekt af Space Launch Race til beslægtede industrier
Med øget konkurrence og prispress påvirkes flere brancher inden for rumsdomænet af nye innovationer og teknologier i branchen. I fremtiden vil der være flere deltagere i den kommercielle rumlancering, da private virksomheder fortsat investerer kapital. Satellitdesign og -produktion bliver mere og mere overkommelig, og den billige løsning af genanvendelige raketter gør det sådan. Falcon-9-raketen har vist, at raketter kan genfindes fra lanceringen og genanvendes. Dette er på grund af de nye teknologier, der anvendes i lanceringen køretøjet, der kan starte et par raketter i en enkelt lancering dermed spare omkostningerne med halvdelen. De renoverede raketboosters præsenterer et lukrativt forslag til venturekapitalister, der sigter mod at reducere omkostningerne og maksimere antallet af gentagne lanceringer. Den kommercielle rumflyvning ses som et rentabelt venture, der vil have en positiv krusningseffekt på mange områder.
Lande med de mest kommercielle rumstarter
Rang | Land | Antal kommercielle lanceringer |
---|---|---|
1 | Forenede Stater | 202 |
2 | Europa | 169 |
3 | Rusland | 162 |
4 | Kina | 23 |
5 | Indien | 4 |
6 | Ukraine | 1 |