Indonesiens Nationalparker

Indonesien har etableret i alt 52 nationalparker siden 1980, hvoraf den største er Teluk Cenderawasih i Vest Papua. Teluk Cenderawasih er berømt for Orangutan Conservancy, der beskytter sine residentendangered orangutan primater. Parker som Komodo National Park beskytter verdens største firben, den giftige Komodo Dragon. Nogle af nationalparkerne i Indonesien har opnået anerkendelse af UNESCO's UNESCO-anerkendelse som biosfærereserver for at levere levesteder og beskytte mange plante- og dyrearter. Disse parker omfatter Lore Lindu National Park og Tanjung Putting. Venner af National Parks Foundation er en indonesisk baseret ikke-statslig organisation (NGO), der hjælper med at bevare nationalparkerne i landet gennem genplantning og andre bestræbelser.

Teluk Cenderawasih National Park

Den største nationalpark i Indonesien er Teluk Cenderawasih med et område på 5,611 kvadrat miles. Det består af øerne Roon, Yoop, Rumberpon, Mioswaar og Nuswori. Nationalparken har mangroveøkosystemer, koralrev, tropiske regnskove og havvand. Den dominerende planteart er Bruguiera og Avicenna arter, Casuarina equisetifolia, Terminalia catappa, Metroxylon saguog Nypa fruticans. Mere end 200 fiskarter som damselfish, kaninfisk, butterflyfish og hajer lever i parken. Anden fauna omfatter bløddyr såsom cowry, lambis arter, Strombidae og gigantiske muslinger, skildpadder som den grønne skildpadde, hawksbill skildpadde og leatherback skildpadde, samt pattedyr herunder blåhvalen, delfiner og dugong. Parken er hjemsted for Orangutan Conservation, som har tow eksisterer store aber af asiatisk oprindelse. Orangutanabenerne er hjemmehørende i Indonesien og Malaysia. Ligesom andre parker i Indonesien står parken over for trusler fra ulovlig skovhugst, ulicenseret minedrift og skovrydning. Venner af National Parks Foundation, en indonesisk ngo, har lavet langsomme, men progressive tiltag for at bevare parken.

Komodo National Park

Komodo National Park i Indonesien har et område på 701 kvadrat miles. Parken strækker sig fra øerne Komodo, Rinca og Padre og andre 26 mindre øer. Det har et robust terræn præget af runde bakker, der stiger til 735 meter over havets overflade. Nationalparken har et varmt og tørt klima med årlig regn, der falder fra 800 millimeter og 1,000 millimeter. Savannens vegetation giver et levested til verdens største firben kaldet Komodo-drage (Varanus komodoensis) som også er giftig og en endemisk art til Indonesien. Mangrove skove udgør kystvegetationen. Fringing og koralrev vokser i vid udstrækning langs den nordøstlige kyst af Komodo. Major fauna omfatter hval hajer, pygmy seahorse, eagle stråler, ocean sunfish, blå-ringet blæksprutte og svampe. Den jordiske fauna er mindre udviklet i forhold til havet. Landpattedyr omfatter Timor hjorte, vandbøffel, vildsvin og krabbe-spise macaques. Der er også australske fugle som Orange-footed Scrubfowl og den hjelmede friar fugl. Andre reptiler og slange beboer parken. De mest betydningsfulde bevarelsesstrategier omfatter streng håndhævelse mod polstning og ulovligt fiskeri ved koordinerede patruljer fra lokalbefolkningen, politiet og den indonesiske flåde.

Lore Lindu National Park

Lore Lindu National Park i Sulawesi, Indonesien indtager et område af 884 kvadrat miles. Parken dækker lavland og montane skove varierende fra 200 til 2,610 meter over havets overflade. Terrænet består af dale i nord, øst og syd, og Kulawi-dalene ligger mod vest. Parken har et tropisk klima med høj luftfugtighed. I lavlandene varierer temperaturerne fra 26 ° C til 32 ° C, og for hver 1,100-meters forhøjningstemperatur falder 6 ° C. Lore Lindu National Park er hjemsted for mange plante- og dyrearter. Endemiske pattedyr omfatter Tonkean macaque, Anoa, Pygmy Tarsier, Celebes rotte og Sulawesi dværg cuscus. Endemiske fugle omfatter lilla-skægget bi-æter, maleo og geomalia. Der er også mange krybdyr og amfibier som guld slangen og Sulawesian pad. Ulovlig skovhugst og jordovergreb er de kritiske trusler mod parken. Selv om parken blev erklæret en UNESCO-biosfærereservat i 1978, manglende retshåndhævelse og minimal opmærksomhed om skovernes betydning, udfordrer landet.

Tanjung Putting National Park

Tanjung Putting National Park i Indonesien har et område på 1,370 kvadrat miles. Det er beliggende i den sydøstlige region West Kotawaringin Regency i det centrale Kalimantan. Parken består af mangrover, dybdemarks-dipterocarp-skove, hedeområder, tørveskovskove og en kyststrandsskov. Kumai-floden løber på den nordlige side af parken. Selvom skoven er beskyttet, er omkring 65% af dens primære skove nedbrudt. Ud over Kumai-floden er de fleste af skovene blevet ryddet til til palmeplantage. Parken blev grundlagt til beskyttelse af proboscis og orangutanger. I 1977 UNESCO erklærede det en biosfærereservat. Andre dyr, der bor i Tanjung Putting National Park er skyede leoparder, Gibbons, Macaques, Samba hjorte, sol bjørne, vildsvin og porcupines. Reptiler i parken omfatter krokodiller, pythoner og monitor øgler. Fugle som hornbills og kingfishers, insekter arter som den kæmpe Bornean sommerfugl også bor i parken. Ulovlig logning, skovrydning og ulovlig minedrift fortsætter med at true denne parks integritet. Habitattab som følge af de nævnte trusler er det største problem, der sandsynligvis står over for dyrelivet i Tanjung Putting Park, hvis truslerne ikke neutraliseres. En indonesisk ngo, Friends of the National Park Foundation, er kommet frem med bevaringsindsatsen, og selv om fremskridtene er langsommelige, har deres genplantningsindsats bidraget til at genskabe parkens tabte levesteder.

Beskyttelse og forvaltning af indonesiske nationalparker

Selvom disse parker i Indonesien er under beskyttelse, er mange af deres primære skove blevet forringet betydeligt. Ulovlig logning og minedrift samt afskovning til landbrugsformål fortsætter med at true disse nationalparker. Som følge heraf kan dyrelivet, der lever i parkerne, udsættes for tab af habitat, hvis skovene ikke bevares og beskyttes.

Indonesiens nationalparker