Ledende Årsager Til Døden I Angola

Angola ligger i den sydlige del af det afrikanske kontinent på Atlanterhavets kyst. Nationen har en lang historie, der indeholder sin tidligere status som en koloni af den europæiske nationalitet i Portugal. Efter at have opnået sin uafhængighed i 1975 har det afrikanske land udholdt mange perioder med vold og politisk uro, herunder de ravages, der blev lidt under den angolanske borgerkrig fra 1975 til 2002. På trods af at have en overflod af naturressourcer som olie og diamanter konstaterer World Fact Book at det meste af Angolas befolkning oplever en lav levestandard. Landet har også en af ​​de værste livsdygtighed i verden med særligt høje niveauer af spædbarnsdød.

Den vitale statistik for befolkningen i Angola

Ifølge en 2014-folketælling er befolkningen i Angola nummereret på 25,789,024. Nationens etniske sminke omfatter indfødte afrikanske grupper som Ovimbundu, Ambundu og Bakongo sammen med små minoriteter af Mestiço, kinesere og de europæiske borgere. Børn under 15 år udgør ca. 46.6% af Angolas samlede befolkning. De i alderen femten til 65-nummer omfatter 50.9%, mens seniorer over 65 kun repræsenterer 2.5% af landets befolkning.

Statistikker fra World Health Rankings viser, at levetiden for den gennemsnitlige mand, der bor i Angola, er 50.9 år, mens for kvinder er den lidt højere hos 54. På trods af disse opslagsgivende tal skal det bemærkes, at livslængden for angolske beboere er forbedret med borgere, der lever længere end tidligere i landets historie. For eksempel i 1960 var den gennemsnitlige forventede levetid for mænd kun 31.7 år med kvinder, der kun levede tre år mere i 34.7 år. I øjeblikket er antallet af voksne dødeligheder på ca. 11.49 pr. Tusinde, mens spædbarns dødeligheden er signifikant højere hos 38.78 pr. Tusinde fødsler.

Årsagerne til Angolas fattige levealder er komplekse og omfatter en række faktorer som udbredt fattigdom, civil vold, fødevaremangel, politisk uro og mangel på tilstrækkelig medicinsk service. Blandt de vigtigste dødsårsager i landet er bl.a. sygdomme i diarré, nedsat luftveje, malaria, underernæring, aids, meningitis og iskæmisk hjertesygdom.

Diarrésygdomme

Den første dødsårsag i Angola er den diarrésygdom, som ifølge Verdenssundhedsorganisationen er også den næstledende dødsårsag blandt børn under fem år. Sygdommen er dødelig grundet det faktum, at den fratager kroppen af ​​vandet og saltet, der er nødvendigt for at opretholde livet. Denne tilstand er særlig farlig, når den kombineres med andre alvorlige sundhedsproblemer som underernæring eller HIV-infektion.

Nedre luftvejsinfektioner

Nedre luftvejsinfektioner er også ansvarlige for dødsfald for et stort antal angolere hvert år. Denne betingelse manifesterer sig på to måder; lungebetændelse og bronkitis. Som med mange forhold er børn og ældre særligt i fare for at dø af kroniske lungelaterede lidelser.

Malaria

En anden vigtig morder i Angola er malaria, der involverer parasitter, der spredes af myg. Som mange sygdomme er malaria ikke kun forebyggeligt, men kan også helbredes. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er børn under fem i størst risiko for at indgå malaria, og dette segment af befolkningen udgør 70% af dødsfald relateret til sygdommen. Malaria er et særligt problem i de sydafrikanske lande, fordi det overføres af bid fra smittede kvindelige myg og i lande som Angola disse insekter har en lang levetid, der giver parasitten tilstrækkelig tid til at udvikle sig.

Preterm Birth Complications

På grund af sin status som et land med en høj grad af spædbarns dødelighed skal beboere i Angola håndtere en række sundhedsmæssige problemer i forbindelse med graviditet, fødsel og tidlig barndomsudvikling. Gravide kvinder i Angola risikerer for tidlig fødsel på grund af faktorer som højt blodtryk, infektion, diabetes og flere graviditeter. Børn født før 37-uger har øget risiko for at have forskellige prædiktive komplikationer, herunder åndedrætsbesvær, infektion, såvel som fysiske og psykiske handicap. Verdenssundhedsorganisationen nævner lavindkomstpopulationer samt mangel på ordentlig sundhedspleje som hovedfaktorer, der bidrager til døden af ​​præmier. Ifølge statistikker fra WHO over 60% af for tidlige fødsler forekommer på kontinenterne i Afrika og Sydasien.

Underernæring

Underernæring er en anden førende dødsårsag i Angola. Fattigdom og manglende adgang til medicinske ressourcer påvirker ikke kun en persons livskvalitet, men også deres chancer for at leve et langt liv. Sygdomme som aids, meningitis og iskæmisk hjertesygdom er også store trusler mod befolkningen i Angola samt en række andre afrikanske nationer. På trods af medicinske fremskridt og øget fokus på sexuddannelse gør AIDS stadig et stort antal mennesker over hele verden liv. På globalt plan i løbet af 2015-hiv-smitte resulterede i dødsfald på ca. 1.1 millioner mennesker med størstedelen af ​​sagerne i de sydafrikanske lande. WHO vurderer, at omkring to tredjedele af nye tilfælde af hiv-overførsel forekommer i denne del af verden.

Sundhedsudfordringer i Angola

Gennem størstedelen af ​​sin historie har befolkningen i Angola været udsat for mange udfordringer; chef blandt dem en systemisk mangel på rent vand, dårlige hygiejnepraksis, et utilstrækkeligt sundhedsvæsen, samt en høj grad af usikker seksuel praksis. På trods af tal, der tyder på, at landets regering udelukkende tillægger to procent af de samlede offentlige udgifter til at opretholde sin sundhedssystem i de senere år, er regeringsembedsmænd begyndt at gøre en indsats for at give deres borgere passende lægehjælp. Et eksempel på dette fandt sted i 2014, da det angolanske institut for kræftkontrol blev oprettet. Samme år begyndte landet et nationalt mæslingsvaccinationsprogram sammen med sin strategiske plan for eliminering af measles 2014-2020.

I slutningen af ​​den lange angolanske borgerkrig i 2002 blev landet forladt med stor ødelæggelse, da beboerne var tvunget til at klare problemer som følge af mangel på infrastruktur og indvandring af beboere i stor skala fra landdistrikter og ind i byerne. Sundhedsvæsenet i den afrikanske nation led også af mangel på uddannet medicinsk personale. Det er blevet vurderet, at næsten en generation af angolske beboere var ude af stand til at blive uddannet i forbindelse med volden og blodsudgydelsen af ​​27-årets lange krig.

Hvilke skridt vedtages for at forbedre befolkningens sundhed?

En række internationale hjælpeorganisationer, herunder Unicef ​​og Verdenssundhedsorganisationen, har spillet vigtige roller for at bidrage til at forbedre sundhedspleje, bevidsthed og uddannelse til et stort antal angolas befolkning. I 2009 offentliggjorde USA som led i sine globale sundhedsinitiativer implementeringen af ​​Malaria Operation Plan med fokus på at standse spredning af malaria, især blandt gravide kvinder. Selvom der fortsat gøres en indsats for at forbedre livskvaliteten for angolanske beboere, står den afrikanske nation stadig over for en lang og vanskelig vej til opsving og etablering af et velholdt husholdningssystem.