10. Australien (januar, 1901)
Den australske forfatning er en af de ældste i verden og blev udarbejdet i hele 1890'erne i en række konstitutionelle konventioner, der blev afholdt i den periode. I 1900 godkendte det britiske parlament det endelige udkast til forfatningen. Endelig trådte den australske forfatning i kraft den 1st i januar, 1901. Det udgør den lovgivningsmæssige ramme for landets styreformer og dikterer det australske parlaments sammensætning og funktion og dets beføjelser og roller.
9. Tonga (november, 1875)
Forfatningen af Tonga, en polynesisk suveræn stat og øgruppen blev vedtaget den 4th of November, 1875, af King Geogre Tupoi I. Forfatningen betegner den tunesiske regerings sammensætning som et forfatningsmæssigt monarki og fastlægger dets udøvende, lovgivningsmæssige og retslige grene.
8. Luxembourg (oktober, 1868)
Efter Luxembourgs uafhængighed i 1839 fra nabolande europæiske beføjelser Belgien og Nederlandene blev landets forfatning først udarbejdet i 1841, efterfulgt af to andre forfatninger i 1848 og 1856. Den endelige og for tiden accepterede version af forfatningen Luxembourg trådte i kraft den 17th of October, 1868. Dette er et af eksemplerne på en stiv forfatning med mindre muligheder for ændring end almindelige love. 13 kapitler og 121 artikler omfatter forfatningen Luxembourg, og disse dikterer rettigheder og ansvar for staten og dets borgere.
7. Argentina (maj, 1853)
Maj 1st, 1853, markerede en vigtig dag i Argentina, da forfatningen i dette latinamerikanske land trådte i kraft samme dag. I løbet af de næste adskillige årtier, der begyndte i 1860, gennemgik forfatningen en række ændringer, med de endelige ændringer, der trådte i kraft den 24th of August, 1994. Forfatningen etablerer Argentina som en føderal republik, og definerer rollen som dens føderale og lokale regeringer og deres respektive bestanddele.
6. Danmark (juni, 1849)
Efter absolutismens fald i Danmark indkaldte den nationale forfatningsmæssige forsamling 23, oktober 1848, at udarbejde et udkast til Danmarks forfatning. Forsamlingen bestod af 38 medlemmer udnævnt af Kongen og 114 andre medlemmer, der blev udpeget af de velrenommerede medlemmer af befolkningen, der var ældre end 30 år og ledet uafhængige husstande. Den endelige danske forfatning trådte i kraft den 5th of June, 1849, og etablerede landet som et forfatningsmæssigt monarki.
5. Belgien (februar, 1831)
Et år efter Belgiens uafhængighed fra Nederlandene blev den belgiske forfatning vedtaget af sin nationale kongres den 7th of February, 1831. Det etablerede landet som et forfatningsmæssigt monarki. En væsentlig ændring af forfatningen blev foretaget den 14th of July, 1993, der overgav belgiske regeringsform fra en konstitutionel monarki til en føderal stat. De seneste ændringer til den belgiske forfatning blev foretaget i 2012.
4. Norge (maj, 1814)
Efter 434-årene for en dansk-norsk monarkialforening blev Norge endelig sin egen suveræne stat med vedtagelsen af den norske forfatning den 17th of May, 1814. Tre principper definerer Norges forfatning. Det drejer sig nemlig om magtdeling, etablering og beskyttelse af borgerlige rettigheder og folks suverænitet og anerkendelse af dem som et bondefrit samfund i landet. Hvert år fejres 17th of May med stor pomp i hele Norge, hvor datoen er blevet erklæret som landets nationaldag.
3. Holland (marts, 1814)
Nederlandsk forfatning blev vedtaget i marts i 1814, og den erklærede landet som et arveligt monarki med en parlamentarisk form for regering. Monarkiets nationale regering består af tre institutioner, der er monarken som hollandsk statsoverhoved, ministerrådet og parlamentet. Nederlandsk forfatning udpeger også 12-provinser i regionen. Disse regioner skal styres af et lokalt valgt provinsråd, med dronningens kommissær (valgt af kronen) som formelt leder af hver provins.
2. USA (juni, 1788)
USAs forfatning er en af de mest velkendte forfatninger i verden, og er USAs højeste lov. Det trådte i kraft i 1789, efter dets oprindelige ratificering i juni af 1788. Siden implementeringen er den amerikanske forfatning blevet ændret 27 gange. De første 10-ændringer, der kollektivt blev omtalt som "Bill of Rights", fastsatte bestemmelser for beskyttelse af de individuelle friheder og opfyldte behovet for lige retfærdighed, samtidig med at de begrænsede regeringens beføjelser i visse tilfælde. De fleste af de øvrige ændringer har fokuseret på udvidelse og beskyttelse af borgerrettigheder. Forfatningen i USA er den kortest dokumenterede forfatning i verden og har siden da påvirket udarbejdelsen af mange andre landes forfatninger.
1. San Marino (oktober, 1600)
Republikken San Marino menes at have den ældste overlevende forfatning i verden. Men i stedet for at være et enkelt dokument består forfatningen af San Marino af en serie på seks bøger skrevet på latin, samlet benævnt "statutterne for 1600". Disse trådte i kraft den 8th of October, 1600. En række historikere og juridiske lærde undlader at anerkende San Marino-forfatningen som den ældste overlevende nationale forfatning i verden. De hævder, at de flere tekster, der definerer governance og love i San Marino, ikke falder ind under forfatningskategorien. I mellemtiden opfylder det eneste tekstdokument, der fungerer som forfatningen i USA, disse bestemmelser, og derfor betragter mange det som det ældste. Men forhandlingerne går videre, og det er også tvetydigheden af definitionen af et givet lands forfatning. Ud over de ovennævnte forfatninger, som alle er kodificeret eller dokumenteret skriftligt, har en række lande som Saudi Arabien, Canada, New Zealand og Det Forenede Kongerige også forfatninger, omend ikke-kodificerede. Disse forfatninger kunne muligvis have været gældende siden for længe siden, selv om manglende dokumentation forbyder at nævne dem på denne liste. Udover den kodificerede og ikke-kodificerede forfatningsdebat er der også tale om visse forfatninger, som f.eks. Taiwan og Kosovo, som fortsat ikke anerkendes af mange andre nationer.
