Landdistrikterne Mangler Rene Vandkilder Rundt Om I Verden

Af alle mennesker uden adgang til sikkert drikkevand rundt omkring i verden bor 80% i landdistrikter. Dette er fem gange mere af landbefolkninger end bybefolkninger. Mange udviklingslande står over for problemet med manglende rene vandkilder for at opretholde den stadigt stigende befolkning. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og De Forenede Nationers Børnefondsfond (UNICEF) omfatter adgang til rene vandkilder de, der opfylder et bestemt sæt kriterier. Det drejer sig om at have rørledende vand på lokaler som dem, der er placeret inde i brugerens bolig, gård eller plot, drikkepunkter som offentlige rør eller staldrør, beskyttede gravhuller, rørbrønde og beskyttede fjedre og regnvandshøst. I disse lande, der diskuteres nedenfor, har kun en brøkdel af befolkningen adgang til sådanne forbedrede vandkilder.

angola

I Angola har kun 28% af landbefolkningen adgang til rent drikkevand. Dette har ført til utallige diarré tilfælde og flere kolera udbrud. Med et flertal af den angolanske befolkning, der lever i fattigdom, er det en stor udfordring at udvikle vandinfrastruktur, hvilket er en ofte ublu kostbar indsats i en sådan situation.

Den Demokratiske Republik Congo

Skønt DR Congo er en af ​​de vådeste nationer i verden, har kun 31% af landets kongolesere adgang til forbedrede vandkilder. En af grundene til dårlig sanitet og utilgængelighed til rent vand er mangel på infrastruktur. De fleste vandkilder er ikke godt bevogtet mod forurening og bakterieforurening. Dette udsætter den koncentrerede population for høje risici for sygdomme som kolera og diarré.

Ækvatorial Guinea

Med over 71% af den samlede befolkning, der bor i landdistrikterne, kan kun 32% få adgang til forbedret vand og sanitet. Mangel på vandinfrastruktur, såsom rørvand, udsætter de få afhængige vandkilder til kontaminering fra overfladen, når det regner. Derudover mangler der spildevandshåndteringspraksis, der skaber problemet med forurening af drikkevand. Meget spildevand er tilbage til at køre uden ordentlige dræningssystemer.

Papua Ny Guinea

Siden 1990'erne har Papua Ny Guinea-regeringen lagt strategier for at opnå bedre sanitet og vandadgang, støttet af UNICEF. Der er stadig meget at gøre, med kun 33% af landbefolkningen, der har adgang til rent vand. Dette skyldes manglende infrastruktur i de fleste skoler, hvor der ikke er rørledende vandanlæg. I de tørre årstider er vandmangel en stor udfordring for skolegæster, der bliver tvunget til at lukke i et par dage.

Andre lande med ringe adgang til forbedrede vandkilder blandt deres landbefolkninger omfatter Madagaskar, Mozambique, Republikken Congo, Togo, Afghanistan og Haiti.

Årsager til mangel på rene vandkilder i disse landdistrikter

De fleste udviklingslande har mere end halvdelen af ​​befolkningen i landdistrikterne. Adgang til forbedrede vandkilder er hæmmet af flere faktorer. De fattige befolkninger i disse lande har ikke råd til omkostningerne ved at sætte rørsystemer i deres hjem. Mangel på ordentlig vandinfrastruktur udsætter rene vandkilder for forurening og forurening fra omgivelserne. Landdistrikterne foretrækker fælles fordeling af ressourcer som borehuller og brønde. Der er øget vandforurening som følge af overfyldning. Vandet er derfor ikke sikkert at drikke, da folk vil bruge samme kilde til at hente vand til kvæg, kunstvanding og anden industriel anvendelse. Regeringerne har ikke klare politikker om adgang til vand og sanitet. Manglende strategier gør det vanskeligt at nå de mål, der er fastsat af WHO og UNICEF for at opnå global ren adgang til vand. Manglende klare sanitetsmål fra disse lande tillader, at vandforurening fra brancher og andre sektorer fortsat ses under stigningen.

Landdistrikterne mangler rene vandkilder rundt om i verden