En koalitionsregering er et sæt parlamentsregeringer, hvor flere politiske partier er enige om at danne en koalition, så de kan reducere en enheds dominans. Hovedårsagen til dannelsen af en koalitionsregering er, at ingen enkeltparti kan anses for at have flertal i parlamentet. En koalitionsregering kan også dannes, når et land oplever krise som borgerkrig eller en økonomisk krise. Når en sådan regering er dannet, får den politisk legitimitet, og det mindsker derfor den eksisterende politiske spænding. Koalitionsregeringen er almindeligvis dannet, når et valg vælges, og ingen part kan få et flertal i parlamentet.
Koalitionsregeringer rundt om i verden
Der er flere lande i verden, hvis regering er en koalitionsregering eller tidligere har haft en koalitionsregering. Disse lande omfatter Letland, Libanon, Grækenland, Indien, Italien, Japan, Irland, Israel, Kenya, Thailand, Trinidad og Tobago og Ukraine. Det Forenede Kongerige har også opereret under koalitionsregering, hvor den liberale demokratiske part og det konservative parti blev til hænder for at danne regeringen.
Det Forenede Kongerige
Koalitionsregeringen i Det Forenede Kongerige er kun dannet på grund af eksistensen af en national krise. I de sidste 120-år har Det Forenede Kongerige haft seks koalitionsregeringer. Disse seks koalitionsregeringer har involveret to parter; det konservative parti og det liberale parti. Den mest berømte koalitionsregering i Det Forenede Kongerige var den, der opererede fra 1931 til 1940.
Tyskland
Koalitionsregeringen i Tyskland har været regelmæssig, da deres politiske partier altid undlader at få flertallet i de nationale valg. Disse politiske partier i Tyskland er den kristne sociale union (SCU) i Bayern, den kristelige demokratiske union (CDU) i Tyskland og det socialdemokratiske parti (SDP) i tyskland. For eksempel dannede Free Democratic Party (FDP) og det socialdemokratiske parti (SPD) mellem 1998 og 2005 en koalitionsregering. I Tyskland er koalitionsregeringerne aldrig blevet dannet af mere end to parter.
Fordele ved koalitionsregeringer
Den store fordel ved koalitionsregeringen er, at den giver god regeringsførelse. Regeringen træffer den beslutning, der har flertallets interesse. Koalitionsregeringen drøfter altid politikkerne grundigt, inden de implementerer dem. Regeringer, der har en part, der danner flertallet, er mest sandsynligt at gennemføre politikker, der ikke tænkes bredt, og derfor ikke kan være i flertallets interesse over hele landet. Et eksempel på et sådant scenario var gennemførelsen af afstemningsskatten i Det Forenede Kongerige.
Ulemper ved koalitionsregeringer
Ideologi er grundlæggende for enhver regering at navigere gennem vanskelige økonomiske og politiske spørgsmål. Koalitionsregeringer mangler filosofier, som er forenelige og derfor ikke i stand til at have den langsigtede holdning. Koalitionsregeringen kan ende med at være ustabil, da de kræver hyppige reformer. Det er derfor ret vanskeligt for en sådan regering at håndtere de store reformer, som landet har brug for. Det tager også lang tid at danne disse koalitionsregeringer, hvilket resulterer i mindre for regeringen, der er blevet dannet for at udføre sine nødvendige delegationer og ansvar i tide.
