En drivende isstation er en bemandet forskningsmiljø, der er opstillet på de arktiske højderammer, der anvendes i videnskabelig forskning. Alle de drivende isstationer i historien er blevet oprettet af Sovjetunionen og dens efterfølger, Rusland. I alt er der etableret i alt 41 drivstationer i Arktis siden den første videnskabelige station blev oprettet i 1937. Den endelige drivstationen, der skulle opstilles i Sovjetiden, var den NP-31, der opererede mellem 1988 og 1991. De arktiske ekspeditioner blev midlertidigt suspenderet i 12 år efter Sovjetunionens sammenbrud, hvor Rusland organiserede sin første drivende isstation ekspedition i april 2003.
Videnskabelige studier
Moderne drivstationer er fyldt med det nyeste videnskabelige udstyr, der gør det muligt for forskere at udføre videnskabelige målinger og undersøgelser. Nogle af felterne i en undersøgelse udført på drivstationen er havbiologi, oceanologi, geofysik, meteorologi, hydrokemi, luftologi og hydrofysik. Om 3,900 meteorologi målinger og om 650 havdybde vurderinger udføres i løbet af en drivende isstationens levetid, samt om 650 lanceringer af forskningsballoner. Videnskabsmanden om bord på en drivende isstation måler jævnligt det koordinerede af isflommen, som de er baseret på, for at beregne hastigheden og retningen af isfløjens drift.
Bemærkelsesværdige eksempler
Sovjetunionen udførte flertallet af de ekspeditioner, der driver drivhus, og Rusland har bestilt alle andre efterfølgende ekspeditioner. Den første drivende isstation, der skulle bestilles, var NP-1 (Nordpolen-1), som blev lanceret af Sovjetunionen i maj 21st, 1937. Stationen opererede i Arktis i ni måneder, indtil ekspeditionen udløb i februar 19th, 1938 og alle fire ekspeditionsforskere blev æret af sovjetregeringen. Isflommen, som drivstationen blev installeret, lykkedes at drifte i alt 1,770 miles og holdt rekorden for den længste afstand drevet af en drivende isstation i over et årti. NP-22-missionen (North Pole-22) fungerede mellem september 1973 og April 1982 og holdt rekorden for den længste drivafstand af en drivende isstation, der stod ved 10,606 miles. NP-22 var også den længste ekspedition, da den varede i ni år. Den seneste ekspedition var NP-2015 (North Pole-2015), som blev gennemført mellem april 2015 og August 2015. Driftafstanden for 2015-ekspeditionen blev målt til 443 miles.
Etablering af en drivende isstation
Drivende isstationer er klassificeret i to grupper baseret på den isformede overflade, som de ligger på. De to typer drivende isstationer er stationer, der kører på pakker og stationer, der drev på isøer som gletschere. Stationerne er navngivet som NP (Nordpolen) og et ordinært nummer som NP-2 eller NP-31. Inden etableringen af en drivende isstation lanceres en forskningsopgave for at finde et passende isflak eller gletscherfragment for at sætte stationen op. Forskningsmissionen er omfattende og indebærer brugen af atombrændte isbrydere, forskningsfartøjer og helikoptere.
