Typen af regeringssystem i Norge er et parlamentarisk konstitutionelt monarki, og landet er formelt kendt som Kongeriget Norge. Landet fik uafhængighed i juni 7, 1905, da Norge erklærede foreningen med Sverige opløst. Landet har både monarken og en premierminister. Norges politiske historie begyndte i det 8 århundrede med bosættelsen af vikingerne, som blev styret af lokale høvdinger. Regionens første konge var Olaf II Haraldsson, og han introducerede kristendommen til nordmændene. Fra 1442 til 1814 blev territoriet styret af danske konger, indtil det blev integreret med sverige. Efter uafhængighed i 1905 dannede landet en regering under den danske kong Haakon VII. Norge blev besat af nazistiske tyskland under anden verdenskrig, men landet genvandt hurtigt på grund af udvidelsen af økonomien.
Norges Monarki
Norge har en monark som statsoverhoved, og den nuværende monark er kong Harald V. Stillingen er afsendt gennem familiegenerationer. Kongen åbner officielt det norske parlament. Han gør statsbesøg til andre nationer og er også vært for udenlandske statsoverhoveder. Andre opgaver udført af monarken omfatter ratificering af kongelige resolutioner og love og formand for statsrådet. Monarken er øverstbefalende for nationens væbnede styrker, general i hæren og luftstyrkerne og admiral i flåden. Han udpeger statsrådet eller kabinettet, som skal godkendes af parlamentet.
Norges premierminister
Landets premierminister tjener som regeringschef. Stillingen er fastsat i 1814-forfatningen. Regeringen er oprettet af festen med de fleste pladser i parlamentet, men den kan også dannes af en koalition af parter. For tiden er landets premierminister Erna Solberg, leder af det konservative parti. De sidste valg blev afholdt i september 2013, og den næste bliver i september 2017.
Norges regerings lovgivende gren
Norge har et unicameralt parlamentarisk system, og landets forfatning bestemmer, at parlamentsvalget skal afholdes med fire års mellemrum. Norges parlament kaldes Stortinget, og det afholder møder i Stortinget i Oslo. 169-medlemmer, der vælges gennem partieliste proportional repræsentation, sidder i parlamentet. De sidste valg blev afholdt i 2013, og Center-Right Coalition vandt 54.0% af stemmerne og Red-Green Coalition 40.6% af stemmerne. Center-Right Coalition vandt 96 sæder og Red-Green Coalition 72 sæder. Stortinget repræsenterer nordmenn og deres interesser. Kammeret beslutter også om, hvorvidt et bestemt spørgsmål garanterer for folkeafstemning eller ej. Stortingets øvrige funktioner omfatter godkendelse af ny lovgivning og ophævelse af eksisterende, godkendelse af det foreslåede budget, godkendelse af indtægter og udgifter, overvågning af regeringens handlinger og debat om udenrigspolitiske bekymringer.
Den retlige gren af den norske regering
Højesteret er oven på landets retssystem, og det består af de øverste retfærdige og 18 associerede justitser. Retsvæsenet udnævnes af monarken på anbefaling af det retlige udnævnelsesudvalg. Pensionsalderen retfærdighed er obligatorisk i alderen 70. Højesteret træffer endelige afgørelser om appeller fra nederste domstole og sidder i Oslo. Under Højesteret er seks appelretter dømt af en senior dommerpræsident ud over appeldommere. 88 distriktsbaner spredt over hele landet tjener som førsteinstans domstolene. Der er forligsstyrelser i hver kommune, som lytter og dømmer civilretlige tvister. Særlige domstole lytter til særlige spørgsmål som land- og industrielle tvister.
