Bamako-konventionen blev vedtaget af de afrikanske stater for at forbyde import og grænseoverskridende transport af farlige materialer. Det blev foreslået på januar 30, 1991, og vedtaget i marts 10, 1999. Konventionens overordnede mål er at beskytte menneskers sundhed ved at reducere de miljømæssige farer, der skyldes ukorrekt håndtering af farligt materiale. Det blev kun vedtaget af medlemmer af AU. Afrikanere stater ratificerede konventionen efter Basel-konventionens fiasko for at beskytte afrikanske stater mod farligt affald. Et af de væsentligste tilfælde, der gav anledning til konventionen, er importen af giftige kemikalier i 1987 fra Italien efter at italienske virksomheder Ecomar og Jelly Wax lokket nigerianere med $ 100 månedlige stipendium for opbevaring af kemikalierne.
Hvad er formålet med konventet?
Formålet med Bamako-konventionen er at:
- Begræns importen af radioaktive og farlige stoffer til Afrika
- Styr den grænseoverskridende bevægelse af materialer, der allerede findes på kontinentet
- Forbud mod dumping eller forbrænding af enhver form for farlig i havet, havet eller indre vand.
- Fremme produktionen af renere og sikrere affaldsmængder
- Etablere forholdsregler for bortskaffelse af giftigt affald.
Hvilke affald er dækket af konventionen?
Bamakokonventionen dækker en række farligt affald mere end det, der var omfattet af Basel-konventionen. Bortset fra radioaktive materialer opregner konventionen materialer med farlige egenskaber og dets bestanddele. Det dækker også definitionen af farligt affald og betragter affaldet fra et farligt materiale og farligt.
Forpligtelse for landene
Alle medlemmer af AU er forpligtet til at forbyde import af radioaktivt og farligt affald samt bortskaffelse heraf i oceaner og indre vandområder. Lande er også forpligtet til at minimere grænseoverskridende bevægelse af disse affald og skal erhverve landets samtykke, hvis det skal passere gennem det.
Økonomiske og sociale fordele ved Bamako-konventionen
Konventionen giver effektive foranstaltninger til bekæmpelse af dumping af affaldsprodukter til Afrika i vestlige lande. Det forbyder også dumping af uregistrerede og substandard varer fra andre kontinenter, især fra udviklede lande. Det fremmer renere og mindre giftige oceaner ved at forbyde dumping af farlige materialer på havbunden.
Udfordringer imod gennemførelse af konventionen
Konventet skal endnu ikke afholde sit første generalforsamling, og det mangler et sekretariat og midler. Selv om det først blev foreslået i 1991, er der ikke opnået meget, og fremskridtet er gået i stå. Det mangler en kompetent myndighed til at overvåge gennemførelsen heraf. Administrative flaskehalse og interne konflikter blandt afrikanske stater hindrer også dens gennemførelse.
Aftaler med tilknytning til konventionen
Konventionen ligner Basel-konventionen kan endda betragtes som en artikel 11-aftale. Forskellen er, at Bamakokonventionen fokuserer på afrikanske stater og kun ratificeres af AU-medlemmer. Forordningerne om forbud mod dumping af affald i oceaner ligner London-protokollen fra Den Internationale Søfartsorganisation, mens den lovgivning, der forbyder handel med farlige materialer, ligner Basel-forbuddet i 1995.
