Hvor Stiger Mount Kilimanjaro?

Forfatter: | Sidst Opdateret:

Beskrivelse

Beliggende i det nordøstlige Tanzania står Mount Kilimanjaro, en inaktiv stratovolcano, høj og stolt som det højeste bjerg på det afrikanske kontinent og det højeste fritstående bjerg i verden. Blandt de tre vulkanske kegler, Kibo, Mawenzi og Shira, er Kibo den mellemste og højeste kegle, der stiger til en højde af 5,895 meter over havets overflade. Bjerget ligger omkring 160 kilometer øst for det østafrikanske riftsystem, 340 kilometer syd for ækvator og ca. 280 kilometer fra Det Indiske Ocean. I 1973, Mt. Kilimanjaro National Park blev oprettet for at beskytte Mt. Kilimanjaro økosystemer, og i 1987 gav UNESCO anerkendelse til denne nationalpark som et UNESCO World Heritage Site. Den tanzaniske nationalpark, den ligger indenfor, dækker et areal på ca. 75,353 hektar og huser mange truede arter inden for sit græsareal, moorlands, skove og robuste bjergrige omgivelser.

Historisk rolle

Mt. Kilimanjaro ligger tæt på en fejllinie mellem to tektoniske plader. Voldelige vulkanske udbrud fra de tre vulkaniske kegler af Kilimanjaro, der opstod omkring 750,000 år siden, førte til dannelsen af ​​bjerget som vi ser det i dag. Kibo var den sidste kegle, der lukkede sin aktivitet, og det skønnes, at de sidste vulkanske udbrud fra denne kegle skete engang mellem omkring 150,000 og 200,000 år siden. Menneskehabitater i Mt. Kilimanjaro-regionen eksisterede sandsynligvis tusinder af år tilbage. Talrige fortællinger, fabler og historiske rapporter har antydet at angive nærværet af dette bjerg, undertiden omtalt som "Månens Bjerg" siden oldtiden. Men sande videnskabelige fakta om dette bjerg nåede kun verden med ankomsten af ​​de europæiske opdagelsesrejsende og videnskabsmænd i regionen mange år senere i 17th og 18th Centuries. I 1889 var den tyske geograf Hans Meyer den første optagede klatrer for at nå toppen af ​​Mt. Kilimanjaro. Siden da har bjergbestigere og eventyrlystne fra hele verden ventet ind i Afrika med drømmen om at nå toppen af ​​det højeste bjerg, der findes på det afrikanske kontinent.

Moderne betydning

Mt. Kilimanjaros økosystemer tjener som kilde til rigelige naturressourcer. En sammenflugt af gode jordbund og passende klimaforhold har favoriseret en spektakulær landbrugsudvikling i regionen. Om 18 landsbyer er placeret i Forest Reserve uden for grænserne af Mt. Kilimanjaro National Park, hvor disse beboes af de oprindelige Chaga, Mbugu og Kahe-folk fra Østafrika. Kilimanjaro-regionen er også en af ​​Tanzanias førende producenter af kaffe, hvede, byg og sukker. Foruden landbrug, Mt. Kilimanjaro er blevet en global turist hot-spot. Bjergets skråninger er ikke kun frekventeres af bjergbestigende eksperter heller. I virkeligheden trækker det i betragtning af det faktum, at bjerget kan klatre uden hjælp af bjergbestigning udstyr, også tusindvis af amatør-klatrere til at omfavne og erobre sine højder. Tilstedeværelsen af ​​turister hele året rundt har ført til væksten af ​​en blomstrende turistindustri i Mt. Kilimanjaro-regionen, der stort set nyder de oprindelige folk der bor der og økonomien i regionen som aq hele. De forskellige habitater på bjerget opdrager også forskellige plante- og dyreliv inden for dem.

Habitat

De vegetation mønstre findes på Mt. Kilimanjaro varierer betydeligt fra sin base til topmødet. Halvtørre skrubbe findes ved bunden af ​​massivet. Længere op er bjergets nedre sydlige skråninger godt vandede og overdådige i frugtbar vulkansk jord, der muliggør en vellykket udøvelse af dyrkning af afgrøder og dyrkning i denne region. Derefter dækker tætte montane skove landet, der viser den unikke flora og fauna, regionen er ikonisk for. Omkring 140 arter af pattedyr er blevet rapporteret i disse skove. Afrikanske elefanter, Cape buffaloer, Elands, Black and White Colobus aber, dykkere og Bushbuck er blot nogle af de mange bemærkelsesværdige arter af disse skove. Fuglelivet i denne region er også unikt, og sådanne sjældne fuglearter som abbotens stjernelængde, Hill Chat og Hunters Cisticola kan ses her. Omkring 179 arter af fugle er blevet rapporteret i Mt. Kilimanjaro habitat, hvor de fleste af dem er koncentreret i bjergets nedre rækkevidde. Efterhånden som man bevæger sig op ad bjerget, erstattes de tætte skove gradvist af subalpinerne og alpine moser, der består af et sparsomt antal træer, lavtliggende buske og græs. Dyrelivet i denne højere region er også mere begrænset, både i mangfoldighed og i befolkningstal. Over moorland er bjergvegetationen begrænset til den alpine ørken type vegetation, der selv er kendetegnet ved moserne og laverne, der dækker bjergets klipper. Gradvist giver disse selv vejen til Kilimanjaros livløse, ispakkede topmøde.

Trusler og tvister

Mt. Kilimanjaro økosystem er for øjeblikket i vredes skyld på grund af skaderne, der er indirekte påført det af menneskelige aktiviteter i regionen. Flere faktorer, såsom jordforringelse, fragmentering af levesteder, forurening, skovbrande og afskovning, viser sig at være skadelige, hvis ikke katastrofale, for Mt. Kilimanjaro og dets omgivende levesteder. Skovene på bjerget under 2,500 meter i højden bliver fuldstændigt forsvundet af log- og kulindustrien. Tilfælde af ulovlig skovhugstning, som f.eks. Logføring af kamfertræer i Ocotea-skovene, er også stort set tilbage til at gå uden at blive reinet. Udover logning fungerer ukorrekte og uvidenskabelige landbrugspraksis på bjergskråningerne som katalysatorer for hurtige jordredningsgrader og skovrydning. Agro-kemikalier, som gødningen og pesticiderne i stigende grad anvendes på lokalernes afgrødeområder, forurenser bjergets vand og jord og dets tilstødende levesteder. Store områder af indfødte skove på bjerget er blevet fuldstændig opstyret af skovplantager til vækst af kommercielt vigtige, ofte indførte træarter. Storskala græsning på bjergets nedre skråninger fører også til et betydeligt tab af det naturlige vegetative dæk. Korruption og fattigdom i regionen tilføjer brændsel til ilden, forringer miljøsituationen i og omkring Mount Kilimanjaro, hvor mange tager hvad de behøver, uanset om de er ude af nød eller grådighed.