12 Værste Lande Til Beskyttelse Af Ejendomsrettigheder

I dagens verden deltager lærde i samtaler og debatter om forskellige emner vedrørende eksistensen af ​​udviklede og underudviklede lande og grundene til, at disse økonomiske forskelle forekommer. Nogle forskere peger på historie, politik og kvinders ligestilling, mens andre stadig gør opmærksom på strukturelle vold og offentlig politik. Visse emner, man kunne argumentere for, er blevet næsten husstandsterminologi, og det er nemt at liste dem som et middel til at forklare de skarpe forskelle mellem levestandarden. Men et problem, ofte overset og alligevel uden tvivl en af ​​de vigtigste at overveje, er ejendomsretten. Ejendomsrettigheder, når de er veldefineret og opretholdt af regeringen, tillader privatpersoner at diktere, hvordan de skal udnytte deres ressourcer. At have aktier i disse beslutninger fører ejendomsejere til nøje at overveje cost-benefit analyser af arealanvendelse. Økonomer hævder, at denne proces så producerer effektive resultater, ellers kendt som højere levestandard. Denne artikel vil se på lande med nogle af de mindst effektive ejendomsrettigheder.

Lande med de mindste ejendomsretlige beskyttelser

CPIA eller landspolitikken og institutionel vurdering vurderer, hvordan landenes kvalitet af politikker og institutioner understøtter økonomisk udvikling. CPIA leverer et 1 til 6 rating system, der vurderer, i hvilket omfang lande effektivt overholder ejendomsrettigheder og kontrakt rettigheder. Tre analyser af tre faktorer bestemmer vurderingerne: Eksistensen af ​​en juridisk ramme for ejendomsret og kontraktret, kvaliteten af ​​landets retlige og retslige system samt kriminalitet og vold, da de påvirker borgernes sikkerhed og økonomiske aktivitet. På denne ratingskala repræsenterer en 1 de værste ejendoms- og kontraktrettigheder, hvilket betyder, at rettigheder næsten ikke anerkendes på et formelt eller uformelt grundlag, og en rating af 6 repræsenterer det bedste, hvilket betyder, at rettighederne er gennemsigtige, velbeskyttede og fortsætter med at forbedre. På en liste over tolv lande med de værste ejendomsretlige bestemmelser er de lande med de laveste ratings (en 1.5) Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik og Afghanistan. De resterende ni lande fik alle en 2 point rating. Disse er Haiti, Østtimor, Zimbabwe, Sudan, Papua Ny Guinea, Guinea, Yemen, Guinea-Bissau og DR Congo. En 2 på ratingskalaen betyder, at regeringen ikke klart har defineret ejendomsrettigheder, og at borgerne er afhængige af uformelle systemer, der manipuleres af embedsmænd uden advarsel.

Behovet for ejendomsretlige bestemmelser

I betragtning af vigtigheden af ​​ejendomsrettigheder til økonomisk vækst er det ikke overraskende, at de lande med de mindst stabile regler findes i hele udviklingslandene. Klaret ejendomsretlige regulering har en direkte sammenhæng med bruttonationalproduktet (BNP) pr. Indbygger. Lande med de bedste ejendomsbeskyttelse nyder et BNP, der er dobbelt så højt som de lande, der ligger i den nedre ende af ratingskalaen. Ikke alene er ejendomsrettigheder og udvikling forbundet, men fraværet af regulering strimler privatpersoner og familier, der begge har ret til at bruge jorden, som de finder mest gavnlige, og deres ret til at handle eller sælge ejendommen frivilligt. Beviset er tydeligt. Ejendomsbeskyttelse, udøvelse af egeninteresse (når den ikke krænker andres rettigheder) og øgede handelsmuligheder giver landene den bedste chance for økonomisk udvikling.

12-lande med de værste ejendomsretlige bestemmelser