Den Universelle Erklæring Om Menneskerettigheder

Den Universelle Erklæring om Menneskerettigheder (UDHR) er et revolutionerende dokument opnået i menneskerettighedshistorie. FN's Generalforsamling vedtog denne betænkning i Paris i december 10, 1948, som blev udarbejdet af juridiske og kulturelle repræsentanter fra hele verden. Dette dokument beskytter menneskerettighederne universelt

Analyse

Historie

Virkningerne af 2. verdenskrig udløste etableringen af ​​UDHR. I den periode vedtog de allierede i krigen de fire friheder: religionsfrihed, ytringsfrihed, frihed fra frygt og frihed fra vilje. Disse friheder blev bekræftet af FN's charter, og hver enkelt medlemsstat skulle forpligte sig til de grundlæggende menneskerettigheder. Efter afslutningen af ​​Anden Verdenskrig blev det tydeligt, at fire frihedsrettigheder ikke definerede tilstrækkeligt de rettigheder, den refererede. Denne svaghed foreslog derfor behovet for en universel erklæring, som kunne give særlig opmærksomhed til individers rettigheder.

FNs Økonomiske og Sociale Råd dannede en kommission for menneskerettigheder i juni 1946. Dette bestyrelse bestod af 18 medlemmer fra forskellige baggrunde og nationaliteter. Denne instans havde til opgave at formulere en lov om rettigheder. Kommissionen kom op med en første Universalerklæring om Menneskerettighedernes Udkastskomité, der havde til opgave at skrive artiklerne i erklæringen. Udvalget afsluttede sin opgave i maj 1948, og Kommissionen drøftede det yderligere inden afstemningen den December 1948 og vedtog den December 10, det pågældende år. I 1978 blev nogle af erklæringerne givet juridisk status i henhold til den internationale konvention om borgerlige og Politiske rettigheder.

Nedenfor er en diskussion af nogle af de vigtigste artikler.

Artikel 4: Frihed fra slaveri

Denne artikel beskytter og enkeltpersoners rettigheder ikke holdes i slaveri eller tvunget til at arbejde. Artiklen definerer slaveri som at eje en person som en personlig ejendom og tvangsarbejde som gjort til at gøre arbejde, som du ikke er villig til at gøre. Retten til at blive beskyttet mod slaveri er absolutte, fordi der ikke er nogen begrænsninger. Retten mod tvangsarbejde gælder dog ikke for arbejde i fængsel under en sætning, det arbejde, som en regering tildeler en person i nødstilfælde, og når arbejdet er en del af den normale borgerlige forpligtelse.

Artikel 5: Frihed fra tortur og nedværdigende behandling

Denne artikel beskytter og individuel mod fysisk og psykisk tortur, nedværdigende og umenneskelig behandling og udlevering eller udvisning, hvis der er risiko for misbrug i det fremmede land. Artikel 5 definerer tortur som en bevidst årsag til alvorlig lidelse for en person gennem straf eller intimidering. Umenneskelig behandling henviser derimod til fysisk overgreb, psykologisk overgreb og truer med at torturere og individuelle. Behandling af en person på en nedværdigende eller ydmygende måde betegnes som nedværdigende behandling. Der er dog ingen begrænsning på denne ret.

Artikel 16: Ret til ægteskab og familie

Artikel 16 beskytter rettighederne for folk i en ægteskabelig alder til at gifte sig og have en familie. Retten til at gifte sig er dog underlagt et lands love om ægteskab, selvom sådanne love ikke bør blande sig i principperne om ret.

Betydningen af ​​disse rettigheder i dag

Erklæringen er noteret af Guinness Book of Records som det mest oversatte dokument efter dets oversættelse til 501 forskellige sprog. Regeringerne forpligtede sig selv og deres folk til at opretholde de menneskerettigheder, der er fastsat i erklæringen, hvilket har bidraget til beskyttelsen heraf. Erklæringen har påvirket de fleste landes forfatninger siden 1948, og mange love har vedtaget. Denne erklæring er et fundament for nogle internationale love, nationale love og traktater hidtil.

Konklusion

De 30 artikler i denne erklæring på trods af ikke at være juridisk bindende har været genstand for en betydelig forbedring af menneskerettighederne globalt, da punkterne i denne erklæring var udarbejdet i de fleste nationale forfatninger og endda internationale traktater, som er juridisk bindende. Det er på grund af denne erklæring, at medlemslandene har beskyttet menneskerettigheder for enkeltpersoner.

Den Universelle Erklæring om Menneskerettigheder