Norge blev grundlagt i 872 AD. Norges historie blev signifikant påvirket af klimaet og landets lettelse. Disse to faktorer fastslog migrationsmønstrene såvel som de økonomiske aktiviteter i de tidlige indbyggere i Norge.
Vikingetiden
Vikingetiden er den periode, der oplevede forening af Norge. Perioden varede fra 850 til 1050 AD. I begyndelsen af vikingetiden var Norge et opdelt land bestående af mange små kongeriger. Vikingsperioden var markeret med handel, razzia og kolonisering med vikingerne uddannet godt og udstyret i kædepostarmer. Stor kamp for magt begyndte i midten af 9th århundrede blandt høvdingerne i de norske småligger. Harald Fairhair-alliance med Earls of Lade i sit første forsøg på at forene Norge, som han opnåede foreningen efter slaget ved Hafrsfjord. Han etablerede derefter en statsadministration med steward i de tidligere betydelige høvdingskvarterer.
Den gamle norske religiøse praksis i Norge blev erstattet af kristendommen i det 11 århundrede.
Danmark-Norge
I 14 århundrede tog Danmark kontrol over Norge efter den svarte død og andre plager, der udslog folket i Norge, reducerede skatterne og svækkede kongens stilling. I 1380 blev både de norske og danske troner arvet af Olaf Haakonsson, der således forener de to lande. I 1397 blev Norge absorberet i en formel union, Kalmarunionen, under Margaret I. i 1523, sverige Sverige Kamalunionen, der forlod Danmark og Norge. Foreningen blev styret fra Danmark til 1814, da den blev opløst. I maj udarbejdede 17, 1814, sin egen forfatning.
I de tidlige 1800'er støttede Danmark-Norge Frankrig under sin krig med England. Sverige støttede på den anden side England. England vandt krigen og tvang den danske konge til at overdele Norge til Sverige. Norge blev tvunget til en union med Sverige, som blev en kendsgerning i november 1814. Denne union var dog mindre repressiv end foreningen Danmark-Norge. Nordmænd fik lov til at have en intern selvstyre samt opretholde deres egen forfatning.
uafhængighed
Midt i 19th århundrede var præget af en stigning i den nationale romantikers bevægelse. Denne bevægelse fokuserede på landets naturlige skøn gennem musik, billedkunst og litteratur. Gennem denne bevægelse udviklede mange nordmenn et ønske om uafhængighed og en følelse af national identitet. Som et resultat, et nyt sprog, nynorsk eller New Norwegian blev oprettet til identifikation af nordmenn. Norges fagforening med Sverige blev opløst i 1905 efter uendelig politisk uenighed mellem Sveriges konge og det norske parlament (Stortinget). Storting erklærede, at Norge ikke længere var under kongen i Sverige i juli 7, 1905. Sverige reagerede voldsomt næsten som kulminerende i krig mellem det og Norge. Derfor blev der afholdt to folkeafstemninger, og det blev erklæret, at foreningen var blevet opløst, og at det nye nation Norge vil være et monarki. Den nyvalgte konge i Norge var den danske prins Carl. Han formodede det kongelige navn Haakon of Norway. Han regerede som 7th konge fra Norge fra 1905 til sin død i 1957.
