Kvindernes Suffragebevægelse

Forfatter: | Sidst Opdateret:

Women Suffrage Movement var rettet mod at bekæmpe kvinders rettigheder for at bede om lederstillinger og stemme for ledere. Bevægelsen er en sektor, der er inkluderende i den overordnede kvinders rettighederbevægelse. På den anden side henviste udtrykket suffragist til enhver person, der støttede godtgørelsen, fortrinsvis til kvindelige individer. Kampen for valgret begyndte i midten af ​​det nittende århundrede. Kvinder i flere lande har designet organisationer til at kæmpe for deres stemmerettigheder og løbe til kontoret.

Historien om kvinders suffragebevægelse

Elizabeth Cady Stanton og Lucretia Mott lancerede Women's Suffrage Movement i London. Det skete i 1840 under verdens anti-slaveri konventionen, hvor de mødtes. Anti-slaveri konferencen afviste at stole Mott og andre kvindelige repræsentanter fra USA på grund af deres køn. I 1851 mødte Stanton Susan B. Anthony, som var en selvbeherskende arbejdstager. De begge havde stærke følelser om valg, hvilket fik dem til at støtte kvinders Suffrage Movement.

I 1868 opfordrede Anthony arbejdende kvinder til at skabe Working Women Societies, da kvinder fra syning og trykkerier i New York blev udeladt af mandlige fagforeninger. Som repræsentant for det statlige arbejdshus overbeviste Anthony bestyrelsen om kvinders arbejdskraft for at stemme for kvinder og lige løn. Mændene i udvalget slettede stemningen til afstemningen.

I mellemtiden blev kvinder i Wyoming lettet over stemmeret i 1869. På den anden side havde National American Woman Suffrage Association og National Woman's Party forskellige ideologier om taktik. Den tidligere foretrukne kampagne en stat ad gangen, mens sidstnævnte troede på at fokusere på ændring af forfatningen.

Kate Sheppard styrede en kvinders Suffrage Movement i New Zealand. I 1893 var Sheppards bevægelse frugtbar, og New Zealand anerkendte kvinders stemmeret. Stemmeregningen blev omfavnet kort før valg i samme år. Efterfølgende fik britiske kvinder fra Cook Island Association deres rettigheder.

Regioner som Norge, Danmark og Australien anerkendte også kvinders stemmerettigheder før første verdenskrig. Polen, Tyskland, Rusland og Canada accepterede kvindelige stemmerettigheder inden afslutningen af ​​krigen. I 1944 anerkendte Frankrig kvinders stemmeret. Kvindernes stemmerettigheder blev også dokumenteret i internationale love under ledelse af Eleanor Roosevelt. Roosevelt blev valgt som leder af De Forenede Nationers Menneskerettighedskommission.

Virkningen af ​​Suffrage-bevægelsen rundt om i verden

Kvinders Suffrage Movement var en åbenbaring for kvinder, da det medførte mange karrieremuligheder og uddannelsesmuligheder. Gennem disse muligheder har kvinder opnået større opgaver, som at være ledere i samfundet. Stemmeretningen gjorde det lettere for kvinder at deltage i erhvervsuddannelse og gymnasier ligesom mænd at konkurrere på fair grounds.

Kvinder verden rundt i dag er mere ambitiøse nu, da valgret har hjulpet dem til at få tillid til at dominere inden for faglige områder, såsom teknik og medicin, der blev anset for at være mandlige territorier. Økonomisk har retten til at stemme også gjort det muligt at anerkende kvinders øvrige rettigheder, såsom retten til uddannelse og retten til at arbejde i forskellige økonomiske sektorer.