Lande, Der Både Har En Præsident Og En Premierminister

Et parlamentspræsidentsystem er en kombination af både præsident- og parlamentarisk demokrati. Under dette styringssystem er præsidenten statsoverhovedet, der vælges direkte af borgerne med nogle beføjede beføjelser over regeringen. Statsministeren er leder af lovgiveren, som er udpeget af præsidenten, men kan kun afskediges af parlament. Normalt er der en aftale om, hvem blandt de to ledere vil spille en hovedrolle i politiske spørgsmål. For eksempel i Frankrig, som har et typisk parlamentspræsidentsystem, er præsidentens ansvar for udenrigspolitikken, mens statsministerens ansvar er for indenrigspolitikken.

Origins and Spread of Semi-Presidential Executive Systems

Halvpræsidentsystemet har sin oprindelse fra den tyske Weimar Republik (1919-1933), men udtrykket "semifremmende" blev ikke brugt til 1958. Dens brug blev populær af sene 1970'er, gennem Maurice Duverger's værker, da han brugte den til at illustrere den franske femte republik.

Der er flere lande rundt om i verden med regeringens halvpræsidentielle system, hvor nogle læner mere mod det rene præsidentsystem, der har en allmægtig præsident. Andre har en næsten ceremoniel præsident, hvor alle magter er hos statsministeren. Frankrig tilbyder næsten en afbalanceret magtdeling mellem præsidenten og premierministeren. Selvom begge leders ansvarsområder ikke udtrykkeligt udtrykkes i forfatningen, har det over tid udviklet sig som et spørgsmål om politisk hensigtsmæssighed baseret på forfatningsmæssige principper.

De lande, der har et præsidentsystem, er steget i den seneste tid. Størstedelen af ​​de tidligere kommunistiske lande har også vedtaget semipresidentsystemet, hvoraf ca. 30% går til parlamentariske systemet og om 10% vedtagelse af præsidentsystemet. En række andre lande i Latinamerika, Afrika, Asien og Europa har et præsidentsystem. Tidligere har nogle parlamentariske eller præsidentlige demokratier vedtaget et præsidentsystem. Armenien opgav præsidentsystemet i 1994 til halvpræsidentvalget, mens Georgien også gjorde det samme i 2004.

Fordele ved et semispræsidentielt system

• Der er en arbejdsdeling, hvor præsidenten er statsoverhoved og premier leder lovgiveren.
• En premierminister er en yderligere form for kontrol og balance i regeringen.
• Statsministeren kunne fjernes og vil ikke føre til en forfatningsmæssig krise.
• Kræfterne fordeles mellem de to ledere og vil begrænse de diktatoriske tendenser som set i nogle lande med et rent præsidentsystem.

Ulemper ved et semispræsidentielt system

• Nogle gange er præsidentens fest anderledes end statsministerens politiske parti, og de bliver tvunget til at samle sammen.
• Det er muligt at skabe forvirring og ineffektivitet i lovgivningsprocesserne, hvis parternes ideologier er forskellige.
• I en samlivssituation og præsidentens parti er ikke repræsenteret i udøvelsen, så er der sandsynligvis intra-statslige kampe, der fører til lavere niveauer af demokrati, ustabilitet i regeringen og lejlighedsvis kan resultere i manglende demokrati.
• Hvis semi-præsidentvalget ikke kontrollerer præsidentkompetencer, er det uberettiget, at udøvelsen er ustabil, ud over faldet i demokratiet. Kontrol af præsidentens beføjelser er nøglefaktoren, som vil lette konsolideringen af ​​demokratiet

Lande, der både har en præsident og en premierminister