Armenske-Tyrkiet Relationer
Armenien og Tyrkiet har aldrig etableret formelle diplomatiske forbindelser. I 1991 stemte armeniere i en folkeafstemning for at skille sig fra Sovjetunionen og blive en selvstændig stat. Senere samme år kollapsede Sovjetunionen, og først da udbrød Armenien en udbredt anerkendelse som en stat forekommer. Selv om Tyrkiet var blandt de første lande, der anerkendte Republikken Armenien, etablerede de to nationer ikke formelle diplomatiske forbindelser. Da krigen brød i Nagorno-Karabakh mellem Armenien og Aserbajdsjan i 1992, støttede Tyrkiet Aserbajdsjan og lukkede grænsen mellem Tyrkiet og Armenien i 1993. I 2008 besøgte den daværende præsident for Tyrkiet Abdullah Gul Armenien. Derefter annoncerede de to lande, at de skulle normalisere diplomatiske forbindelser, idet der blev udarbejdet en foreløbig køreplan. Men denne blødgøring af fjendtligheder varede ikke længe. Uoverensstemmelser mellem Armenien og Tyrkiet samt et stort pres fra de to lande berørte eventuelle fremskridt.
Oprindelse Konflikt Mellem Armenien Og Tyrkiet
Før oprettelsen af den moderne Republikken Tyrkiet var Tyrkiet Istanbul det magtsted for det osmanniske rige, også kendt som det tyrkiske imperium. Dens rækkevidde udvides til Mellemøsten, Østeuropa og Nordafrika. Dette omfattede Armenien. I 1915 udførte den osmanniske regering et systematisk folkedrab af 1.5 millioner armeniere. Tyrkiets stat, der lykkedes det osmanniske rige, bestrider imidlertid brugen af ordet folkedrab til at mærke de begivenheder, der fandt sted på det tidspunkt.
Store begivenheder, der har påvirket Armenien-Tyrkiet
Med det formål at udrydde den armenske befolkning gennemførte den osmanniske regering det systematiske massakre af ubevægelige armenske mænd og også tvangsbyrde dem til hæren eller tvangsarbejde. Parallelt hermed udpostede de kvinder, børn, ældre og de svagelige, ved dødsfarsen, ind i den syriske ørken. De fratog disse deportees af mad og vand, røvede dem, udsatte dem for voldtægt og massemord. Dette førte til udbredelsen af armenske diaspora-samfund rundt om i verden, da mange armenere flygtede fra landet. Republikken Tyrkiet har aldrig erkendt, at denne massakre på mere end en million armenier var folkemord og hævdede, at drabene hverken var bevidst eller systematisk og begrundede dem af forskellige grunde. En af de anførte grunde er, at armenierne sympatiserede med Rusland og som sådan udgjorde en trussel. Tyrkiet tilskriver denne død til sult. Armenien-Tyrkiet blev forværret yderligere i 1992, da Armenien og Aserbajdsjan blev involveret i væbnede konflikter i Nagorno-Karabakh-regionen. Selv om Tyrkiet ikke deltog aktivt i krigen, viste det sin støtte til Aserbajdsjan ved at yde den militærhjælp og rådgivere, og også ved at lukke grænsen til Armenien.
Aktuelle forhold mellem Armenien og Tyrkiet
Efter at Tyrkiets præsident besøgte Armenien i 2008, begyndte forhandlingerne mellem de to lande, som ville have kulmineret i normaliseringen af forholdet. Udenrigsministre i Tyrkiet og Armenien underskrev en aftale i 2009. I mellemtiden protesterede armeniere, både indfødte og dem i diasporaen over hele verden, imod aftalen, som omfattede kontroversielle indrømmelser, som Armenien skulle gøre med hensyn til folkemordet og grænsen. Disse bestræbelser faldt til sidst. I 2013 fremlagde Armeniens anklagemyndighed Aghvan Hovsepyan en kontroversiel erklæring, hvori han sagde, at Tyrkiet skulle returnere armenske lande, som det tyrkiske udenrigsministerium svarede på, at ingen kunne antage at kræve land fra Tyrkiet. I samme år kaldte Tyrkiets udenrigsminister ministerianske jordkrav som "produkt af delirium".
Udestående spørgsmål mellem de to lande
Hovedbenen er fortsat de to nationers syn på det armenske folkemord. Tyrkiet fortsætter med at bestride, at dette var folkemord, og rationaliserer det med forskellige begrundelser, idet man går så langt som at hævde, at 1.5-millioner dødsdomme er en overdrivelse, og hævder, at den faktiske figur var omkring 200,000 til 300,000-folk. Armenere i Diaspora har udøvet pres på regeringerne rundt om i verden for at genkende folkedrab. 29 lande og 43 amerikanske stater har bestået resolutioner, der gør det. Et andet udestående spørgsmål er grænsekonflikten mellem Tyrkiet og Armenien, hvilket forværres af det armenske folks krav om historisk armensk land på Tyrkiets side af grænsen. Tyrkiet-Armenien grænsen er stadig lukket.
Løsninger til problemet
De vigtigste problemer, der ligger til grund for de fjendtlige forbindelser mellem Tyrkiet og Armenien, er folkemordet og grænsekonflikten. Medmindre de to lande kommer til en mindelig aftale om, hvordan man behandler disse to problemer, vil relationerne fortsætte med at sure. Folkemordsproblemet er særligt berygtigt, med mange armeniere, både borgere og dem i diaspora, der føler, at Tyrkiets afvisning af at anerkende omfanget er uacceptabelt. De to lande bør finde et kompromis om begge spørgsmål. For at gøre dette skal regeringerne i både Tyrkiet og Armenien udføre et omfattende offentligt uddannelsesprogram for at sikre deres borgere at støtte initiativet til at undgå en gentagelse af det mislykkede 2009 forsøg på at optøde fjendtligheder og normalisere diplomatiske forbindelser.
