Kan Hvordan vi opfatter kønsroller i samfundet, påvirker ulykkespriser?
Fra vores barndoms tider påvirker større menneskelige samfund vores opfattelse af verden omkring os. I nogle grad defineres vores roller i livet ofte af dem, der anses for "typiske" for vores biologiske køn. Disse kønsrolle er baseret på standarder fastsat af vores samfund. Traditionelt opfatter vi mænd med træk af aggression, styrke og dominans, mens kvinder er forbundet med blødhed, nærende evner og passivitet. Således har vi også udviklet separate klasser af navne til mænd og kvinder. Ofte har vi også en tendens til at navngive livløse objekter eller fænomener omkring os og tildele dem et maskulin eller feminint navn. Nedenfor ser vi på et meget interessant spørgsmål relateret til dette maskulin-feminin navngivningskoncept. Betyr en sådan navngivning vores opfattelse af sådanne genstande på grundlag af et tildelt køn? Mere specifikt kan navngive en orkan, enten Christopher eller Christina påvirker vores reaktion på den samme orkan?
Kan en orkan navn påvirke vores beredskab til en katastrofe?
Kiju Jung fra University of Illinois i Urbana-Champaign og hans team af forskere og samarbejdspartnere har fremlagt interessante resultater på dette emne. Deres resultater er kommet som et resultat af en undersøgelse, der knytter orkanernes navne til døden, stammer fra de samme orkaner. Ifølge Jung, hævder en orkan med et feminint navn typisk flere liv end en med en "mandlig" en. Dette mener han skyldes stereotyping af mænd med mere aggressive træk og kvinder med varme og venlighed. Ifølge forskerne kan denne sociale bias have katastrofale konsekvenser for mange aspekter af livet på planeten. Navnet på orkaner med et mandligt navn som Charlie kunne påvirke folk til at tro, at stormen har større styrke og ødelæggende evne end en orkan med et kvindelig navn som Eloise. Folk kan således gøre mere omfattende ordninger for at sikre deres sikkerhed i Charlie's øjne end for Eloise, fuldstændig forsømmer videnskabelig rationel og fortsætter med at undervurdere orkanens destruktive kraft på grund af sin kvindelige nominelle forening. Jung hævder, at en lille ændring i navnet på en orkan fra en maskulin til en feminin kan føre til en tredobling af dødstoldet. Jungs forskning var baseret på resultater opnået ved at se på data indsamlet fra eftervirkningen af 94 orkaner, der rammer USA mellem 1950 og 2012. Forskerne bad 9 folk om at vurdere orkaner baseret på en skala fra 1 (meget maskulin) til 11 (meget feminin) og fandt ud af, at orkanerne med et mere feminint navn var forbundet med mere død og skade end dem med flere maskuline navne. I et særskilt sæt eksperimenter identificerede frivillige orkaner med maskindiske navne med større risiko end dem med feminine navne, på trods af at "kvindelige" orkaner påvirkede meget større dødsfald.
Argumenter mod teorien
Der er blevet fremsat flere argumenter mod denne og tidligere forskningsresultat. Kritikere hævder, at da orkanerne forud for 1979 kun blev tildelt kvindelige navne udelukkende, og det var først efter 1979, at alternative navne til mænd og kvinder er blevet tildelt orkaner, at dataene mere sandsynligt er forspændte. Da orkaner i løbet af årene er blevet mindre dødbringende på grund af bedre infrastruktur og beredskabsforanstaltninger, kunne de højere dødstold for de kvindelige navne før 1979 også påvirke resultaterne. Det faktum, at forskerne har taget indirekte dødsfald, som dem, der skyldes faldne elektriske linjer under en stormoprensningsaktivitet, kan sådanne tab ikke forklares på grund af manglende beredskab til orkanen. Skader på ejendom som bygninger med konstruktionsangreb kan heller ikke regnes med indflydelse af kønsnavne. Derudover er der også mange andre faktorer som sociale situationer, kulturelle normer i stormberedskab og tidligere erfaringer med tropisk vejr, der kan påvirke et samfunds opfattelse af en nærliggende orkan, og der skal være større bevis for, at navngivning af en storm alene har størst indvirkning på folks beslutninger om stormens potentielle indvirkning.
Løbende Forskning
Fremtidig forskning skal gå dybere ind i kernen i dette spørgsmål. Der skal foretages mere grundige og omfattende undersøgelser, inden der kan træffes en afgørende beslutning om at genoverveje vores nuværende orkan navne system på grundlag af køn. Det er ganske vigtigt, at det sker hurtigt, hvis Jungens forskning er sand i det praktiske scenarie, betyder det, at en seriøs tankegang skal sætte ind i navngivningen af orkaner og andre naturkatastrofer. Det kan være, at feminine navne skal kasseres helt. Dette kunne potentielt spare flere liv hævdet af orkaner, tornadoer og tyfoner, der rammer forskellige dele af vores verden. Hvem ved? Måske kan selv de fremtrædende værste storme efter velkendte ødelæggende mennesker (som Ivan the Terrible, Caligula, Genghis Khan og Adolf Hitler) måske vise sig gavnlige.
