For et land at være berettiget til at blive medlem af EU, skal landet være et europæisk land. Klassificeringen af et land som europæisk er baseret på politiske faktorer og ikke rent geografisk position. Det Europæiske Råd har mandat med rollen til politisk vurdering af den europæiske klassifikation af enhver interesseret stat. Derfor er enhver af de 50 suveræne stater i Europa berettiget til at blive medlem af EU. Disse stater er i alfabetisk rækkefølge; Albanien, Andorra, Armenien, Østrig, Aserbajdsjan, Belarus, Belgien, Bosnien, Bulgarien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Georgien, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Island, Republikken Irland, Italien, Kasakhstan Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Republikken Makedonien, Malta, Moldova, Monaco, Montenegro, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, San Marino, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz, Tyrkiet, Ukraine, Det Forenede Kongerige og Vatikanet.
Men mens ikke-europæiske lande diskvalificeres fra at være berettiget til at deltage i EU, er der nogle internationale ordninger, der gør det muligt for sådanne lande at integrere med EU i nogen grad. Et sådant arrangement gør det muligt for ikke-europæiske stater at anvende euroen som den officielle valuta i deres respektive økonomier. Et andet arrangement er gennem bestemmelserne i den europæiske naboskabspolitik, der blev oprettet som et middel til at bringe Europa tættere på sine naboer ved at tilbyde finansiel bistand og den toldfri adgang til EU-markeder til lande, der ligger tæt på EU-medlemsstaternes territorier. Rusland er det eneste medlem af Den Europæiske Union, der er undtaget fra den europæiske naboskabspolitiske ordning, hovedsagelig på grund af dens store territorium. Nogle ikke-europæiske lande, der nyder privilegiet, er Algeriet, Tunesien, Egypten, Libyen, Burundi, Bahrain, Qatar, Libanon, Jordan, Bahrain og Israel. De europæiske tredjelande i henhold til aftalen er Ukraine, Georgien, Aserbajdsjan, Moldova og Ukraine, og alle er samlet under det østlige partnerskab (såkaldt, fordi de fleste lande ligger øst for EU).
Politiske kriterier for tiltrædelse af Den Europæiske Union
Det næste kriterium, der bruges til at vurdere, om et land søger at blive medlem af Den Europæiske Union, er de politiske kriterier. I forbindelse med vurderingen analyserer Det Europæiske Råd et lands politiske scene gennem tilstedeværelsen af et fungerende demokrati, beskyttelse af menneskerettighederne, retsstatsprincippet og beskyttelse af og respekt for mindretal. Beskyttelsen af menneskerettigheder er af stor betydning, hvis et land skal betragtes som medlem af EU. Definitionen og sammensætningen af disse menneskerettigheder er dem, der er anført i FN's universelle erklæring om menneskerettigheder. Beskyttelsen af menneskerettigheder har ført til, at nogle støtteberettigede lande gør store systematiske ændringer i deres respektive statslige funktioner til at være i overensstemmelse med EU's krav. Artikler i 1953's Menneskerettighedskonvention om menneskerettigheder er en anden traktat, der anvendes til beskyttelse af menneskerettighederne i et land. Retsstatsprincippet er de øvrige politiske kriterier, der anvendes af Det Europæiske Råd, og det hedder, at regeringens myndighed kun kan udøves i overensstemmelse med skriftlige love, som følger en fastlagt procedure i vedtagelsen. Ethvert land, der søger at blive medlem af EU, skal også have et funktionelt demokrati, hvor alle berettigede borgere får lov til at deltage i politiske beslutninger på alle ledelsesniveauer. Et sådant funktionelt demokrati er forpligtet til at have en fri presse, frihed til personlig mening og frihandelsorganisationer.
Lande er forpligtet til at gennemføre frie og retfærdige demokratiske valg ved hjælp af en hemmelig afstemning, og deltagende politiske partier bør ikke hindres af regeringen fra at udføre deres mandater. Respekten for mindretal er en anden målestok, der bruges til at kontrollere, om et land er berettiget. Lande, der søger at blive EU-medlemsstater, er forpligtet til at beskytte og respektere deres nationale mindretal. Denne bestemmelse blev oprettet under rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal, men konventionen var vag på definitionen af "nationale mindretal", der førte til EU-medlemslandene at udarbejde officielle erklæringer om deres respektive definition af nationale mindretal. De politiske kriterier bruges også til at analysere landene under den europæiske naboskabspolitik, der er berettiget til at modtage finansiel støtte fra EU. Lande, der anses for at være i strid med de fastsatte bestemmelser i Den Europæiske Union om beskyttelse af menneskerettighederne, tilstedeværelsen af et fungerende demokrati og beskyttelsen af nationale mindretal, modtager ingen støtte fra EU.
Økonomiske kriterier for tiltrædelse af Den Europæiske Union
Det næste benchmark, der anvendes ved vurderingen af et land, der søger medlemskab i EU, er landets økonomi. De økonomiske kriterier, som Europa-Kommissionen bruger, er i høj grad fokuseret på den type økonomi, et land har på plads, idet en markedsøkonomi er den nødvendige økonomi fra Kommissionen. Mange sektorer i økonomien i sådanne lande analyseres for at sikre, at de er i overensstemmelse med EU's krav. Den europæiske valutakursmekanisme samt Euro-konvergenskriterierne skitserer de økonomiske forhold, som de støtteberettigede lande skal opfylde. De to aftaler anvendes til at lette landets monetære overgang fra den officielle nationale valuta til euroen. Fem punkter er af afgørende interesse for et lands økonomi, og det er valutakursstabiliteten i dennes valuta, de lange renter, statsbudgettunderskuddet, HICP-inflationen og den offentlige gældskvote.
Lovgivningsmæssig tilpasning
De sidste kriterier, der bruges til at analysere et lands berettigelse til at erhverve EU-medlemskab, er lovgivningsmæssig tilpasning. Ved lovgivningsmæssig tilpasning er landene forpligtet til at overholde lovgivning, der er i overensstemmelse med de love, der regulerer Den Europæiske Union.
