Den kinesiske økonomi er en af de hurtigst voksende i verden, som har ført til fremkomsten af Kina som en global økonomisk magt i det 21 århundrede. De kinesiske myndigheder har brugt milliarder af dollars til at markedsføre landet til udenlandske investorer som en åben økonomi. Den kommunistiske regering har dog strafferetlige censurlove, der har haft positive og negative virkninger på økonomien. I administrationen af disse love har de kinesiske reguleringsmyndigheder i de senere år forbudt at bruge følgende ting.
1. Google
På trods af ranking på første plads i Alexa Rankings og er nummer én søgemaskine i verden, er Google forbudt i Kina. Forbuddet omfatter også Google-tilknyttede websteder som Gmail, Picasa og Google Maps. Google blev blokeret af den kinesiske regering i 2014, men nogle Google-tilknyttede websteder som Google Plus og Google Docs blev blokeret tidligere i 2011. Den kinesiske regering begrundede forbudet på grund af det faktum, at Google havde til hensigt at gemme oplysninger om kinesisk brug på ikke-kinesiske servere, hvilket er uacceptabelt for Kina. Den Beijing-baserede regering er heller ikke fortrolig med den frihed, som Google-brugere har, og derfor kan kinesiske borgere potentielt have adgang til inflammatorisk indhold fra internettet. Filtrering af sådant indhold er problematisk selv ved brug af Great Firewall. Andre forklaringer er ret kontroversielle, herunder en teori, der hævder, at beslutningen om at blokere Google i Kina var at fremme den indenlandske brug af den kinesiske alternative søgemaskine, Baidu, hvis indhold er underlagt kinesisk censur.
2. Facebook
Det største sociale mediewebsted, Facebook blev blokeret i Kina i juli 2009. Socialmediewebstedet havde haft udbredt brug over hele Kina, men begivenheder i 2009 førte til den kinesiske regerings beslutning om at blokere det. I juli 2009 brugte Xingjiang-aktivisterne Facebook til at organisere udbredte voldelige opdragelser, der førte til, at omkring 200-mennesker døde, hvoraf mange var kvinder og børn. Disse protester, der blev kendt som Urumqi Riots, var det sidste halm og forårsagede, at den kinesiske regering blokerede Facebook i Kina. Kina har stået ved denne beslutning trods hyppige besøg af Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg til Beijing.
3. Snapchat
Den populære mobildele til mobilbilleder, Snapchat, blev også blokeret af den kinesiske regering. Snapchat blev blokeret med den begrundelse, at appen kunne gemme personlige oplysninger om kinesiske borgere på servere udenfor Kina. Kinesiske borgere ser imidlertid ikke ud til at kræve den mobilbaserede app på grund af den eksponentielle vækst af et kinesisk ækvivalent kendt som QQ, som har en anslået 73 millioner brugere over hele landet.
4.Twitter
Social media gigant, Twitter blev forbudt i Kina i juni 2009 som landet var ved at observere 20th årsdagen for den himmelske massakre. Beijing var nervøs for kinesiske borgers brug af sociale medier, som regeringen mente kunne bruges af dissidenter til at sprede inflammatoriske oplysninger. Ifølge den kinesiske regering blev den sociale mediewebside forbudt for at overtræde Kinas lov om mediernes censur. Men fraværet af Twitter i Kina skaber ikke et vakuum, da kinesiske sociale medier fanatikere bruger den populære lokale ækvivalent, Weibo. På trods af forbuddet har Twitter omkring 10 millioner brugere i Kina, der bruger VPN'er til at bryde regeringens firewall.
5. Instagram
Instagram var en anden vigtig billeddeling mobil app, der skal forbydes i Kina. Den kinesiske regering forbød mobilappen i september 19th, 2014. Forbuddet var som følge af brugen af mobilappen af deltagere i protestdemonstrationerne fra 2014, der havde opslugt byen Hongkong. Deltagerne i protesterne brugte Instagram til at dele billeder om begivenhederne i byen, mens de opfordrede andre borgere til at deltage. Trods protesterne sluttede forbuddet mod mobilappen aldrig op og bliver stadig håndhævet til dato.
6. Pinterest
Pinterest blev det seneste websted, der blev forbudt af den kinesiske regering, efter at den populære billeddeling websted blev forbudt i marts 2017. Forbuddet var ganske overraskende, for mindst at sige til brugerne, da det sædvanlige indhold på Pinterest ikke betragtes som polariserende eller følsomt over for national sikkerhed. Indholdet, der deles af Pinterest-brugere, er som regel modeorienteret, og derfor mener kritikerne ikke, at forbuddet var politisk anstiftet, men kunne være et protektionistisk skridt fra Beijing. Flere lokale hjemmesider er sprunget op for at udfylde tomrummet, der er tilbage af Pinterest, herunder BABA, en Alibaba-filial.
7. Websites
Kina blokkerer aktivt brugen af tusindvis af hjemmesider hver dag, da det fortsætter med at gennemføre sin censurlovgivning. Websites, der ses som at sprede falsk information eller inflammatorisk indhold, vælges af Kinas internetpolitistyrke, som anslås at have så mange som 2 millioner officerer. Internet censur i Kina drives på en skala, der ikke ses i noget andet land i verden med landet, der anvender avanceret teknologi til at udrydde ethvert kontroversielt webindhold.
8. Udenlandske film
Hollywood-film er elsket over hele verden, med blockbustersne med millioner af tilhængere i Kina. Den kinesiske regering har imidlertid indført en grænse for antallet af udenlandske film, der skal udstilles i teatre i Kina, hvor det nuværende maksimum er 34-film om året. De udvalgte film udsættes også for kraftig censur med regeringscensorer, der fjerner ethvert indhold, der anses for ærekrænkende eller støtende for den kommunistiske regering.
9. E-bøger og videoer
E-bøger og videoer er ikke blevet spart af den kinesiske regerings udrensning af webbaseret indhold. DisneyLife, en video-streaming-tjeneste blev forbudt af regeringsmyndighederne i april 2017 med lidt forklaring på årsagerne til forbuddet. DisneyLife blev leveret af Kinas e-handels-gigantiske Alibaba og havde kun været i drift i kun fem måneder. Forbuddet kom et år efter, at kinesiske regulatorer forbød iBook Store, en Apple-e-bøger-tjeneste i april 2016.
10. Casinos
Gambling blev forbudt af den kinesiske regering i 1949, men forbuddet blev ikke håndhævet korrekt med kinesiske iværksættere, der etablerede underjordiske kasinoer. Den underjordiske gamblingkultur er mere udbredt i Macau, hvis kasinoindustri er større end USAs Las Vegas. Men i de senere år har Beijing indledt et intensivt antikorruptionsdrev, der har til formål at udløse underjordiske kasinoer i landet.
